S_Holbergtidens_København

Charlottenborg, Kongens Nytorv i

hvis skilderhuse ses foran porten . I huset til højre boede indtil sin død i 1777 slotsforvalter Biehl, Charlo tte Doro thea Biehls fader. Huset, hvis ene gavl også ses på nr. 48, va r oprindelig garnmagasin for Bremerholm, men blev siden ind re tte t til beboelse for slots­ forvalteren. Efter Biehls død blev huset revet ned, og g runden blev skænket til arkitekten C. F. Harsdorff, der 1779-80 byggede de to bygninger, der stadig står her. T il venstre ses den ene ende a f vagthuset, hvor soldaterne, der bevogtede C harlo ttenborg og Bremerholm, ho ld t til. Bagved vag t­ huset ses kanalen og den ene husrække i Nyhavn.

I forbindelse med planerne for udgravn ingen a f kanalen Nyhavn og reguleringen a f om råde t omkring det nuværende Kongens Nytorv hk Frederik den 3.s »naturlige« - d. v. s. uægte - søn U lrik Frederik Gyldenløve skøde på en g rund ved torvets østside. H e r opførte han i 1670’erne et stort palæ, der stod færdigt i 1683, og som oprindelig kaldtes Gyldenløves Palæ. Da enkedronning Charlo tte Amalie havde købt det i 1700, hk det sit nuværende navn, Charlottenborg . Palæet, der er Københavns ældste og største, er opført a f små hollandske mursten, de såkaldte mopper, og h a r o rnam en ter i sandsten. En hel del a f byggematerialerne kom fra Kalø Slot, der var kongelig ejendom, og som allerede da henlå som ruin. Hoved­ højen mod Kongens Nytorv og de to sidehøje h a r kælder og tre etager. Hovedporten mod torvet er anb rag t i en svagt frem­ springende risalit. Over porten er der en balkon og øverst oppe en balustrade. Facadens to yderste fag i hver side træder langt frem som siderisalitter, der foroven h a r had t tag med balustrader på de tre ydersider. De to sidehøje h a r også hver en port, og fra porten i sydhøjen kom man til beboelsesrummene, mens en riddersal var ind rettet i hovedhøjen. Charlo tte Amalie døde i palæet i 1714, og det gik derefter i arv til prins Carl og prinsesse Hedevig, som testamenterede det til Christian den 6 . En kort tid boede Frederik den 5. og dronn ing Louise her, mens han var kronprins, men herefter hk forskellige foreninger og institutioner tilladelse til at disponere over en del a f lokalerne. »Det musikalske Societet« gav koncerter i riddersalen, der også brugtes a f Mingottis operaselskab. I 1753 blev palæet over­ givet til Det kongelige Akademi for de skjønne Kunster, mens den store have i 1777 blev overdraget til Universitetet, for at man her kunne ind rette en botanisk have. Da palæet var kongelig ejendom, blev det bevogtet a f soldater,

49

I detydre ser Charlottenborg, trods sine 300 år, næsten ud som da det blev opført. T il venstre ses Nyhavn og lidt a f det militære vagthus. T il højre Bremerholms garnmagasin og sejlhuset samt porten ind til Bremerholm og yderst Gjethuset.

:34