S_Holbergtidens_København

Gjethuset på Kongens Nytorv

M ingotti italienske operaer på Charlo ttenborg . Både generalen og italieneren m å tte dog snart lukke, og med kongens hjælp skabtes et nyt dansk teater. Tjærehuset blev revet ned i sommeren 1748, og samme år i december kunne den nye teaterbygning, der var bygget a f Eigtved, indvies med Moliéres »Amphitryon«. Der var plads til 782 tilskuere fordelt på gulvet og tre etager. Bygningen, som ses til højre, ligner ikke et teater, men snarere et palæ. Det blev ombygget a f H ardsdo rff i 1773-74 og stod til 1872, da det blev nedrevet for at give plads for det nuværende kongelige teater. Ved samme lejlighed blev Gjethuset nedrevet, og en del a f arealet ud lag t til Tordenskjoldsgade, en a f de nye gader, der i 1860’erne og 1870’erne anlagdes på Gammelholm efter arkitekten F. Meldahls plan for bebyggelsen a f det gamle orlogsværftsområde.

O rd e t gjet i Gjethus er afledt a f tysk giessen, der betyder at støbe, og det udtales vist nok nu almindeligvis »gæt«. G jethuset var det kongelige støberi. Dets placering her ved byens største torv kan måske undre, men hænger sammen med Bremerholms gradvise udbygning. G jethuset var opført i 1671 og strakte sig fra indgangs­ porten til Holmen og hen til det gamle Tjærehus. I G jethuset støbtes både kirkeklokker og kanoner, men også Salys ry tterstatue a f Frederik den 5. blev støbt her i 1768. Mens forberedelserne til støbningen havde taget flere år, varede selve støbningen, der overværedes a f ministre, gesandter, og and re frem­ trædende personer, kun lidt over tre m inutter. Bygningen havde kun en etage, men tagkvistene røber, at der var flere lofter over h inanden. Porten og et vindue på hver side a f den er trukket frem i en m idtrisalit med trekantfronton. Heri ses et våbenskjold omgivet a f faner, kanoner, kanonkugler og trommer. På facaden sidder en række je rnank re , der holder bjælkelag og mure sammen. Til venstre på Tordenskjoldsgades nuværende plads ligger porten ind til Bremerholm, og længst til venstre, inde på Holmens grund, ses et hus, der blev b rug t som garnmagasin. Det lå mellem porten og Charlo ttenbo rg på det sted, hvor Harsdorffs hus senere blev op­ ført. Bagved ligger et gammelt sejlhus med svungen gavl fra Frederik den 2.s tid. H er havde Kvæsthuset en overgang til huse. Efter at Frederik den 5. i 1746 var blevet konge, lysnede det for byens teaterliv. T ea tre t i Lille G rønnegade eksisterede ganske vist ikke mere, men organisten ved Kastelskirken, Thielo, havde fået tilladelse til at opføre danske komedier i stadsmusikant Chr. Bergs koncertlokale i Læderstræde. General A rno ld t havde privilegium på at opføre komedier, og han allierede sig med J . H. von Quoten og åbnede et teater i Store Kongensgade, og endelig opførte Pietro

På Det kongelige Teaters grund lå Gjethuset, der hørte til Bremer­ holm. Her var der kanon- og klokkestøberi, og her støb tes i 1768 Frederik den 5.s rytterstatue. T il højre ses det første kongelige teater, opført i 1748 a f N iels Eigtved. T il venstre porten ind til Bremerholm og hjørnet a f Garnmagasinet. Bagved med svungen gavl, det gamle sejlhus.