S_Holbergtidens_København

Kancellibygningen, Slotspladsen i

også udformet interiørernes barokke stuklofter. Flere a f lofterne er bevaret, ligesom også loftsmalerierne malet a f H end rik Krock og Bénoit Coffre endnu sidder, hvor de blev udført for mere end 250 år siden. F ra slottet førte ligesom i vore dage en løngang over til kancelliet, så kongen kunne gå fra slottet »bedeckt og under Tag« til møderne med ministrene. Den 15. august 1721 gik Frederik den 4. gennem løngangen til det første møde i den nye rentekammersal i anden etage i den nye bygning. Med »Den røde Bygning« skabte han et adm in istrativ t cen trum , hvorfra landet for frem tiden skulle styres. I dag h a r statsm inisteriet til huse i bygningen, der således stadig bruges efter sit oprindelige formål.

Allerede på Christian den 4.s tid var den danske cen traladm in istra­ tion svulmet så meget op, at der var ved at være kneben plads i »Renteriet«, hvorfra bl. a. landets finansvæsen styredes. Det var dog først i Frederik den 4.s tid, at det lykkedes at finde en ho ldbar løsning på pladsproblemerne. 11714 købte kongen fire ejendomme langs den nuværende Slots­ holmsgade. De gamle bygninger, derib land t rentemester Henrik Midlers boldhus fra 1648, blev revet ned, og efter a t man havde styrket den bløde grund ved ned ram n ing af. et kraftigt pælefunda­ ment, opførtes »Den røde Bygning«, som står der endnu i vore dage. Byggearbejdet stod på i ca. fem å r og lededes a f generalbyg­ mester J . C. Ernst. Det trefløjede anlæg er bygget a f røde mursten og udsmykket med sandsten omkring porte og vinduer. I de hvælvede kældre var der plads til arkivsager, mens de tre etager ovenover indeholdt mødesale, gemakker til oversekretærerne og kontorer for skrivere og »betientere«. På hovedfacaden mod Slotsholmsgade fremhæves det svagt fremspringende m id tparti a f porten og det brede vindue derover, men især a f den store, halv runde fronton. Herom siger Pon topp idan : »Denne Bygning er a f stor og meget smuk Anseelse, hvilken ey lidet befordres ved den store halvrunde Frontispice, skiønt den i Henseende til Overensstemmelsen med den øvrige Bygning er geraadet vel stor, i samme Frontispice ses høysalig Kong Friederich den Fierdes Brystbillede i hvid M arm o r udhuggen og med en Mængde a f allehaande Æres- og Seyer- vindings-Tegn a f Steen omringet«. Hovedindgangen ligger ud mod slotspladsen. En udvendig, tre ­ sidet trappe fører op til døren, som er udsmykket med en trekan t­ gavl med Frederik den 4.s skjold og to pu tti. Bygningernes ud ­ vendige udsmykning er udført a f billedhuggeren J . C. S turmberg. Sammen med den italienske stukkatør Anthoni Auzoni h a r han

35

Kancellibygningen i Slotsholmsgade er en a f de f å verdslige bygninger, der stadig bruges til sit oprindelige formål. Lige f r a den stodfæ rdig i 1721, har »Den røde Bygning« været centrumfo r den danske stats styre. Bag muren til venstre var der kongelige stalde og yderst ses et f a g a f den Stormske Gård.

1 0 6