S_Holbergtidens_København

Kunstkammeret, Rigsdagsgården

Det kongelige Kunstkammers bygning er opført 1665—73 a f Albertus Mathiesen for Frederik den 3., som var en stor bog- og kunstsamler. Bygningen havde tre etager. I stueetagen var der kanonhal, 1 . salen indho ld t kongens bibliotek, og på 2 . sal var kunstkammeret indrettet. To træfigurer, Pallas og Mars, skåret a f Henrik Alversen i 1668 og opstillet på husets tagryg symboliserede bygningens indhold. Ledelsen a f biblioteket havde Peder Schumacher, den senere Griffenfeld, og bøgerne var opstillet i en sal, der var 125 alen eller næsten 80 meter lang. E t galleri båret a f 66 søjler gik hele vejen rund t langs væggene. Denne bogsal må have virket imponerende. I 1748 fortæller T hu rah , at der var »et skiønt og lydeligt Echo, der, paa hvilken Ende a f Salen man staaer og raaber, trende Gange tydelig igientager de O rd , der udraabes«. T h u rah bestilte dog andet end at stå og råbe i kongens bibliotek. H an udny ttede i høj grad dets skatte til sine topografiske værker, og han anslår, at der er 60-70.000 »Voluminibus a f trykte Bøger« samt »mangfoldige gamle og rare Skrifter og Editioner«. Ovenpå lå Kunstkamm eret. V a r biblioteket imponerende, må Kunstkamm eret have været fantastisk. Det indeho ld t bl.a. Ole Worms Museum, som var skænket kongen i 1655, og desuden mange andre ting. Beskrivelsen ville fylde mange folianter, siger T hu rah . M an tråd te først ind i Perspectivkammeret , som indeholdt perspektivmalerier og en række kirker »i Perspectiv kunstig ud ­ førte«. H erfra kom man ind i en lang sal, hvor der hang malerier af T izian , Guido Reni, T in to retto , Rubens, C ranach , Veronese og mange andre. Over døren til det næste rum kunne man læse: »Oculis non manibus«, d. v. s. »Nok se, men ikke røre«. H er var ud ­ stillet møn ter og medailler. Så fulgte Naturaliekammeret , hvor man bl. a. kunne forlyste sig med at se på en mumie og et barn med to

hoveder, » Artificielkammeret «, hvor der var malerier og kunstfærdige arbejder i elfenben og ædle metaller, og Det indianske Kammer , der indeholdt genstande fra fremmede folkeslag. Til sidst kom man til Antikvitetskammeret , hvor de to guldhorn fra Gallehus opbevaredes, indtil de blev stjålet og omsmeltet i 1802, og endelig Heltekammeret , hvor voksfigurer a f danske og fremmede kongelige personer var opstillet. O ppe under taget opbevaredes modeller a f slotte og palæer, de rib land t Tessins senere forsvundne model a f Christiansborg Slot. Det kongelige Bibliotek bredte sig efterhånden på K unstkam ­ merets bekostning, og dettes mangeartede genstande spredtes til b l.a . Den kongelige Malerisam ling og Nationalmuseet. Efter at biblioteket i 1906 var flyttet til sin nuværende bygning, blev Kunst- kammerbygningen i 1909 ind re tte t til Rigsarkiv. Ved ombygningen blev en del a f søjlerne fra Frederik den 4.s bibliotekssal overført til Nationalmuseets laugssal og foredragssal, mens de sorte og hvide marmorfliser blev brug t til gulvet i Christiansborgs riddersal.

34

Kunstkammeret var indrettet på 2. sal i det nuværende Rigsarkiv. I den nederste etage var der kanonhal og oven over var Det kongelige Bibliotek. På tagryggen stod Pallas og M ars, udskåret i træ. T il venstre ses fire f a g a f løngangen, derførte fr a slottet til kancelliet og geheimearkivet, som var i den røde bygning til højre.

1 0 5