S_Hafnia_1872-1912

lang Tid, inden dette Indtryk atter kunde blive udslettet. Men dette vilde ikke være tilstrækkeligt. Nej, man havde et garn ske særligt Middel at bringe til Anvendelse: man vilde give de Forsikrede Andel i Selskabets Overskud — Bonus — ud fra den Betragtning, at Selskabet i første Række burde have til Opgave at varetage de Forsikredes Interesser, saale? des at Forsikringen blev saa billig, som det overhovedet var mulig at gøre den, naar Sikkerheden ikke maatte forringes. En saadan Forringelse vilde foraarsages ved en Nedsæt? telse af Præmierne, men ikke ved en Ordning, der sikrede de Forsikrede Tilbagebetaling af, hvad der var betalt for meget i Henhold til de Aar efter Aar afsluttede Regnskaber, efter at der var tildelt Selskabets Aktionærer den Andel i Oversku? det, som efter Forholdene maatte anses som passende Veder? lag for deres Risiko. Det var altsaa saavidt angaar den økonomiske Side af Sagen en Kombination af Aktie? og Gensidigheds?Principerne, som her første Gang blev ført ud i Livet herhjemme og til? med paa en for de Forsikrede særlig gunstig Maade, idet de uden at have noget som helst Ansvar med Hensyn til Op? fyldelsen a f Selskabets Forpligtelser blev Parthavere i Selska? bets Overskud ganske paa samme Maade, som hvis de havde været tegnet hos et gensidigt Selskab, hvis Garanter delvis fik deres Garanti betalt i Form af Andel i Overskud. Tiden har tilfulde bekræftet, at denne Foranstaltning fra Hafnias Stifteres Side var en af klogt Fremsyn og aabent Blik for Virksomhedens Ejendommeligheder præget Handling, thi og? saa paa dette Omraade blev Selskabet banebrydende. Alle senere her i Landet oprettede Selskaber har paa en eller anden Maade, i større eller mindre Omfang, indrømmet de Forsikrede Andel i deres Udbytte, og selv om det vel nok kan siges, at dette har været en nødvendig Følge af Hafnias tilsvarende Indrømmelse, har Udviklingen paa Livsforsikrings? omraadet tydeligt vist, at dette var en Vej, som stemte saa 20