S_Hafnia_1872-1912

andret lige siden Selskabets Stiftelse. Den har faaet sit Udtryk ikke blot deri, at den ikke ringe Skare af Medarbejdere, som Selskabet har til sin Raadighed, er —saavel i Henseende til Menneske* værd som til agitatoriske Evner —af udsøgt Beskaffenhed, eller deri, at selve Samkvemmet mellem Ledelsen og disse Med* arbejdere altid har kunnet foregaa under de mest tiltalende Former, men ogsaa i, at der fra Selskabets Side er gjort alt, hvad muligt er, for at stille dem økonomisk gunstigt og i det Hele gøre Tilværelsen for dem saa god, at de kan ud* føre deres ansvarsfulde Hverv i den Aand, som Ledelsen ønsker. Til Gengæld har Selskabet haft den Glæde altid at føle Tilfredshed omkring sig og Aar efter Aar at taa Beviser paa den Hengivenhed, hvormed disse Medarbejdere omfatter Selskabet, og den Iver, hvormed de gaar op i deres Gerning. Og en Følge til har den haft. Hafnia skifter meget sjældent Medarbejdere, men mange er bievne graa i dets Tjeneste. Det var indlysende for Hafnias Stiftere, at den nye Arbejdsmaade alene ikke vilde være i Stand til at forskaffe det nye Selskab en tilfredsstillende Plads ved Siden af Statens Anstalt, hvis Præmier man ikke agtede at underbyde. Der maatte noget mere til, først og fremmest naturligvis en For* retningsgang, som uden at tabe den Fasthed i Formerne, som er en ubetinget Nødvendighed for en Institution, hvis Virksomhed angaar mange Menneskers Velfærd, paa saa mange Punkter som muligt blev en Modsætning til den lidet imøde* kommende og stærkt bureaukratiske Arbejdsmaade, der hid* til havde været karakteristisk for Statens Anstalt. At denne Arbejdsmaade skulde blive i væsentlig Grad forandret under Anstaltens nye og stærkt forbedrede ydre Skikkelse, kunde man ikke rigtigt tænke sig, og i hvert Fald var den trængt saaledes ind i manges Bevidsthed, at der sikkert vilde hengaa 19