S_Hafnia_1872-1912

nøje overens med Virksomhedens Væsen, at man før eller senere maatte komme ind paa den. Ogsaa Statens Anstalt fulgte det givne Exempel, idet Loven af 15. Marts 1889 gav den Ret til under visse Forhold at udbetale Bonus til de Forsik* rede, hvilket første Gang skete i 1889—90. Mærkeligt var det iøvrigt, at det ikke blev denne Anstalt, som indførte Bonus* systemet, thi i det kgl. aabne Brev af 10. Marts 1842, hvor* ved Livsforsikringsanstalten af 1842 oprettedes som et privat, i 5 Aar statsgaranteret Institut, var det fastsat, at Interes* senterne, d. v. s. de livsvarigt Forsikrede, skulde have Ret til Bonus, hvis Anstalten gav Overskud, hvilket medførte, at der ved denne Anstalts Overgang til Staten i 1848 blev udbetalt Interessenterne som Andel i Formuen et Beløb paa Kr. 68,814. Hafnias Bonussystem kom til at hvile paa den simple Regel, at de Forsikrede, hvis Forsikringer var i Kraft ved et Regnskabsaars Udløb, skulde participere i Aarets Bonus efter et Forholdstal (Modulus), som ved almindelige Forsikringer svarede til den fjerdingaarlige Præmie i hele Forsikringstiden, og ved andre Forsikringer afpassedes saaledes, at det kom denne Regel saa nær, som Forholdene tillod det. Det var en Regel, som paa en Gang i det væsentlige tilfredsstillede den Betragtning med Hensyn til Bonus ens Opgave, som Stilterne vedkendte sig, og i sin Form var saa enkel og ligetil, at en* hver med Lethed kunde forstaa den. Og uagtet der senere er opkommet mange forskellige Regler for Fordeling al Bonus, baade saadanne, der har deres Styrke i en linere Vurdering a f de Omstændigheder, der med større eller mindre Ret kan komme i Betragtning ved et Selskabs Overskuds Fordeling, og saadanne, som i højere eller mindre Grad har til Hensigt at gøre Bonus til et Middel i Konkurrencen, har dog mange af de senere oprettede Selskaber akcepteret Hafnias Regel i uforandret eller ret uforandret Skikkelse og derved erkendt Berettigelsen af de Betragtninger, der paa dette Punkt var 21