S_GrossererSocietetet_1724-1924

Heri havde Kollegiet uden Tvivl Ret. Hvad man tænkte paa i denne For­ bindelse, var den efter Krigen ødelagte danske Søhandel, selv om man i denne Forbindelse maa regne Kommissionen til gode, at Betænkningen i Hovedtræk var udarbejdet, mens Krigen varede, og Haabet om Søhandelens Genopstaaen derfor endnu levede. Kommercekollegiet forstod, hvor det bar hen med en over­ mægtig udenlandsk Konkurrence og en reorganiseret Bank, for hvem Kredit til Erhvervslivet nærmest var et uartigt Ord. Hvorfra skulde saa Midlerne til a t skabe en ny Handelsflaade komme fra? Bandt man sig til Betingelser af den Art, kunde man risikere det værste. Kollegiet udtaler i denne Sammenhæng, a t hvis man opretholder dette Krav, vil det betyde, at samtlige københavnske Gros­ serere skulde svare til ikke mindre end 13620 Kommercelæster*) »og det er tvivl­ somt, hvorvidt den københavnske Handel vil kunne beskæftige dette Antal«. Man mente derfor, »at disse Skibes Værdi — 31/8Mill. Rigsbankdaler rede Sølv — mere fordelagtigen saavel for Ejerne som for Staten kunde anbringes i inden­ landsk Industri«. Ogsaa med Hensyn til Kravet om et Indskud i Statskassen optræder man her som Frihedens Forkæmpere og stempler det som urimeligt. Over for Kravet om en Grosserereksamen protesterer man heftigt. Man kan aldeles ikke se, hvorfor Folk, hvis Borgerskab berettiger dem til a t handle med alle Slags Varer, skal belemres med den Art Detailhandlerkundskaber. Forlan­ ger man en saadan Eksamen, »vilde muligen ofte Mænd af Kundskaber og For­ mue udelukkes, medens langt ringere Subjekter, der bedre kendte Skole-Theorien udstod Eksamen«. Hvad endelig Prøven i det danske Sprog angaar, frygtes det, at man ved denne kunde afholde formuende Udlændinge fra at nedsætte sig her. Ogsaa Attesterne for Opnaaelse af Borgerskab ønskede Kollegiet behandlet paa en mere lemfældig Maade. Tendensen i Kommercekollegiets Opfattelse af Bor­ gerskabsbetingelserne er altsaa saare enkel: man ønsker den størst mulige Frihed. Og dette kommer ogsaa frem i Bemærkningerne til Forslaget om Oprettelsen af Grosserer-Societetets Komite. Det bør være et rent indre Anliggende, der bør ordnes af Societetet, som i det hele bør have Lov at organisere sig aldeles, som det vil, frit for enhver Statsindgriben. Navnlig tager man stærkt Afstand fra Forslaget om, at Kommercekollegiet skulde bestemme, hvilken af de tre ud­ pegede Kandidater, der i hvert enkelt Tilfælde skulde indtræde i Komiteen. Man tilføjer yderst liberalt, a t man vil være tilfreds med a t faa Resultatet af Valget meddelt dog med Ret til Forkastelse, saafremt den valgte har gjort sig skyldig »i Toldsvig eller anden fraudulent Handlemaade«. Paa andre Punkter bekender Kollegiet sig derimod ligesom Bårens til den gamle Opfattelse. Det gælder saaledes Spørgsmaalet om Hjemtagelse af Varer *) D e tte T al svarer til den i K ø b enh avn hjemm ehørende H andelsflaade i 1838, p aa h v ilk et T id s­ p u n k t den køb enhavn ske F laad e om tren t h avd e n a aet sit M inimum . 94