S_GrossererSocietetet_1724-1924

fra første Haand. Denne Bestemmelse bør opretholdes, mener man her, thi da »enhver, igennem hvis Hænder et Vareparti passerer, i Almindelighed maa have nogen Fordel af samme, saa maa herved Varerne enten fordyres eller forfalskes«. Man maa derfor anse det for npassende at ophæve et Lovbud, der har til Hensigt a t befri den nationale Handelsballance for unødig Mellemhandleravance. Tværtimod bør man indføre Toldlettelser for Varer, som indføres fra første Haand. Disse Punkter udgør Hovedindholdet af Kommercekollegiets Betragt­ ninger: Frihed paa det rent næringsretlige Omraade, men Opretholdelse af Tvang, naar det drejer sig om Import af udenlandske Varer. Paa dette Punkt gaar man saa vidt som til a t paaberaabe sig »den bekendte britiske Handels Grundlov Navigationsakten«, der omtales som »Fundamentet for den britiske Handels Storhed«. Med Afgivelsen af sin Betænkning ytrede Kollegiet over for Danske Kancelli Ønsket om a t faa det endelige Lovudkast tilstillet, men der skulde gaa lang Tid, inden man kom saa vidt. Thi det første, Kancelliet gjorde, da det havde modtaget Kommercekollegiets Betragtninger, var loyalt at sende dem til Kom­ missionen, for at denne kunde faa Lejlighed til at fremsætte sine Modbemærk­ ninger, men det varede over eet Aar, inden man her kunde faa samlet sig sam­ men til a t redigere disse. 10. Februar 1816 underskrev Kommissionsmedlemmerne det Aktstykke, der indeholdt deres Modbemærkninger. Ogsaa her var Tonen nu blevet skarp over for Kommercekollegiets Betragtninger, der gennemgaas Punkt for Punkt. Om Realiteterne var man dog ret forhandlingsvillig. Uenighederne og den skarpe Tone kommer væsentligst frem i Diskussionen om Definition af Begrebet Han­ del, der er ret subtil og uden større Interesse i Dag. Kommissionen foreslog et Kompromis med Hensyn til Spørgsmaalet om Besiddelse af 60 Kommercelæster som Betingelse for Grossererborgerskab. Man kunde godt gaa med til i Stedet at fastsætte en Formuegrænse for Halvdelen af Beløbet, men man vilde dog ikke helt give Slip paa den gamle Kommerceordnings Krav om, a t en Grosserer bør eje Skibe, hvorfor man foreslog den pligtige Mængde af Kommercelæster nedsat til det halve. Derimod holdt man ubetinget fast ved den skriftlige Ad­ gangsprøve. »Efter vort Skøn«, hedder det, »kan det næppe bestaa med Begrebet om en hæderlig Handelsstand a t ville statuere, at en Grosserer skulde frygte for ved en skriftlig Prøve a t godtgøre, at han besidder almindelige Handelskund­ skaber, og videre gaar Forslaget ikke«. Kommercekollegiets frisindede Udtalel­ ser om Valgene til Komiteen faldt ikke i god Jord hos Kommissionen. Man holdt fast ved, a t man ønskede Øvrighedens Deltagelse i Valgene, idet man paabe- raabte sig, a t det var Tilfældet ved andre Korporationer. E t andet Argument fandt man deri, a t Domstole o. 1. ofte havde brevvekslet med Societetet, hvorfor man kunde ønske det officielle Præg, som en Regeringsudnævnelse af Medlem­ 95