S_GrossererSocietetet_1724-1924

ytrede herimod, a t Regenten ikke burde være »Folkets Formynder« og frem for alt ikke indskrænke Undersaatternes Adgang til lovligt Erhverv »ved den Haand- tering, hvortil de finder sig oplagt«. Det er givet, at alle ikke vil finde paa at beskæftige sig med den samme Næring, idet netop Frygten for a t falde i Armod vil medføre, a t man søger andetsteds hen, hvorved Ligevægten af sig selv op­ rettes. At Prisen skulde blive opskruet, fordi Erhvervet havde for mange Ud­ øvere, stred mod al Erfaring, thi Priserne blev efter Erfaringen just lavere, jo flere Sælgere der var. Her taler Adam Smith og Liberalismen. Og med disse Ord fra den nye Tids økonomiske Evangelium vil vi forlade Kommissionens Betænk­ ning og følge dens videre Skæbne for saa vidt angaar dens Hovedpunkter. Efter a t Betænkningen gennem to Aars Fødselsveer var blevet til, begyndte dens store Vandring gennem Embedsmaskineriet, idet der skulde hengaa endnu tre Aar, inden Forordningen udkom. Kommissionen sendte sin Betænkning til Danske Kancelli, der øjeblikkelig videreekspederede den til General Land Økonomi og Kommercekollegiet, under hvilket Ministerium Grosserer-Societetet til daglig sorterede, for at Embeds- mændene her kunde faa Lejlighed til at fremkomme med deres Bemærkninger, hvilket skete under 10. Januar 1815. Ogsaa dette Kollegium afgav en meget udførlig Betænkning, hvori det Punkt for Punkt gennemgaar Kommissionsbetænkningen og til Tider underkaster den en ret haard Kritik. Den uhjertelige Tone, hvori dette Dokument er holdt, har ikke en saglig Aarsag. Kommercekollegiet er tjenstligt fornærmet. Det har nemlig ikke faaet Kommissoriet meddelt. Ganske vist har det været offentliggjort i Kollegialti­ dende, og ganske vist staar det i Kommissionsbetænkningen. Men ad tjenstlig Vej havde man intet erfaret. Ergo var man fornærmet, og det maatte Kom­ missionens Betænkning undgælde for. Holder vi os ogsaa her udelukkende til Grossererbestemmelserne, er det værd at lægge Mærke til, at Kommercekollegiet ønsker Bibeholdelse af de Bestemmelser, der hjemler Ret til at drive den store Engroshandel uden Borgerskab. At det var blevet forbudt i 1808, skyldtes ude­ lukkende Krigshensyn. Med Fredens Atterkomst kan der ikke være nogen Be­ tænkelighed ved a t opretholde Friheden paa dette Punkt. Heller ikke Reglerne om Fuldmyndighed var man tilfreds med. Det var ogsaa, mente man, et unød­ vendigt snærende Baand. Hvad Bestemmelserne om Adgang til Grossererborgerskab angaar, afveg Kommercekollegiets Opfattelse ogsaa betydeligt fra Kommissionens. Man fandt saaledes Kravet om Besiddelse af et vist Antal Kommercelæster ganske urime­ ligt. E t saadant Krav er »lidet passende med nuværende Handelskonjunkturer«. 93