S_GrossererSocietetet_1724-1924

berejste Landet, særligt den jydske Halvø, og solgte deres Varer direkte til Køb­ mænd, Fabrikanter og Haandværkere. Det var bittert a t opleve for den køben­ havnske Groshandelsstand, der paa dette Tidspunkt var berøvet sin tidligere Hovedkilde, den oversøiske Handel, og for hvem Forhandlingen af udenlandske Industrivarer kunde være blevet en Redningsplanke i en trang Tid. Ogsaa Kravet om, a t man udelukkende burde beskæftige Indfødte paa Kon­ torerne vendte Kommissionen sig fra, og det i en Aand, som vil vinde Genklang i Dag. Man gjorde nemlig gældende, a t i det Tilfælde maatte man befrygte, a t Udlandet vilde gøre Gengæld, hvorved Ungdommen vilde blive afskaaret fra a t udvide sin Horizont, ligesom Forbindelsen mellem danske og udenlandske Han­ delshuse vilde lide derunder, en Synsmaade, der er en internationalt orienteret Købmandsstand værdig, og som ikke mindst blandt Ungdommen i Dag vilde være sikker paa a t vinde Bifald. Inden vi forlader Kommissionens Groshandelsbestemmelser, vil der være Grund til et Øjeblik a t dvæle ved et af Bårens afgivet Særvotum, som indeholder en Tilføjelse til en Passus i Betænkningen. Den lyder saaledes: »enhver Klasse af Handlende burde bestaa af et af Øvrigheden bestemt Tal«, idet »Statsklogskab bør a t fordele alt Arbejde og alle Haandteringer i Staten paa dens Medlemmer efter deres Lyst og Duelighed og i Regel [en] kun a t lade enhver Borger virke i eet Fag«. Motiveringen er følgende: »Gives der for mange, der beskæftiger sig i een Næring, forekommer opskruede Priser, og«, tilføjes det truende, »alskens Bedragerier og til sidst Armod«. Man kan nemlig efter hans Mening gaa ud fra, a t hvis der i en bestemt Næringsvej aarlig kan tjenes 150.000 Rbd, saa kan kun 70—80 Borgere leve af den; thi man maa forudsætte, at enhver til sit Forbrug maa kræve ca. 2000 Rbd. aarligt. Som Slutargument anfører han, at »et bestemt Antal Næringsdrivende i hver Klasse maa synes saa meget mere tilraadelig for hele Handelsstanden, som Handel er en Næringsvej, der kan anses slibrig for Borgernes Moralitet, og kun lidet fremmer Industri (her: Produktion) i egentlig Forstand. Her lægger Bårens Kortene paa Bordet og afslører sig som en Mand, hvis Tanker bunder i en gammel Lære. Det er let at se, at han er Præliberalist. Han er ikke Tilhænger af Adam Smith, men af hans Forgængere, de saakaldte Fysiokrater, der ansaa Naturen for den eneste Værdifrembringer, hvorfor de Erhverv, der, som det hed, »hentede Skattene frem af Naturens Moderskød« var de eneste værdifulde, nemlig Landbrug, Bjergværksdrift etc., medens Han­ delen var det foragteligste af alle Erhverv, idet den kun tilsigter personlig Pro­ fit, der opnaas paa Almenvellets Bekostning. Denne Opfattelse af Handelens Stilling er som bekendt desværre ikke død endnu. Den lever stadig i nogen Grad blandt Menigmand. Denne Røst fra Fortiden fik dog ikke Lov at tale uimodsagt. Flertallet 92