S_GrossererSocietetet_1724-1924

eller rettere sagt: hvor de var billigst. I Motiverne hedder det blandt andet »at Konjunkturer og mange andre Omstændigheder kunne foranledige, at Varer kunne andetsteds erholdes til lettere Priser«. I denne Forbindelse nævnes Ham­ borg, hvoraf det fremgaar, a t man har været klar over, at det billigste Sted at købe i Regelen er de store Verdenshandelspladser. Endelig tilføjes som et prak­ tisk Argument, a t Bestemmelser af denne Art meget vanskeligt kan paases overholdt. E t andet Forhold, som ikke længere fandtes tidssvarende, var en Bestemmelse om, at Grossererne ikke maatte sælge deres Varer ved offentlig Auktion, med mindre de først havde tilbudt dem til Detailhandlerlaugene. Hvor forhistorisk denne Bestemmelse føltes, forstaas lettest, naar man hører, at Detailhandlerne, for hvem det dog maatte være et Slags Privilegium, aldeles intet havde at erindre derimod. E t andet vigtigt Punkt var Spørgsmaalet om Fremmedes Ret til at handle en gros. Dette var som omtalt et af de Spørgsmaal, som Kongen ved Reskript af 2/7 1812 havde paalagt Kommissionen at inddrage under Kommissoriet. Kon­ gen havde ved denne Lejlighed ikke lagt Skjul paa sin Mening, nemlig a t der burde gøres alt muligt for at dæmme op for de Fremmede, der i Krigens Tid sivede ind i Landet, og som i stor Udstrækning befattede sig med Handel en gros. En særlig Krigsforordning, Plakaten af 22/12 1808, havde allerede paalagt disse a t søge Næringsadkomst for deres Handel, saa a t Kommissionen paa ingen Maade kunde være i Tvivl om den kongelige Mening om denne Sag, hvorfor man da ogsaa kun omtaler Spørgsmaalet i vage Vendinger. Man har aabenbart ikke Mod paa a t gaa direkte imod Majestætens Ønsker. Der kan i øvrigt næppe være Tvivl om, a t Bårens ogsaa her havde en Finger med i Spillet. Han havde nemlig foreslaaet Indfødsret som Betingelse for Grossererborgerskab, men dette havde Kommissionens Flertal ikke villet gaa med til. Aarsagen til Kommissio­ nens Fremmedvenlighed maa i det hele taget søges i dens Opfattelse af, hvor­ ledes Fremtiden vilde komme til at forme sig. Og da man — som i Indledningen berørt — forestillede sig, at Tiderne vilde blive, som de havde været, maatte man mene, a t en international Handelsby, som København havde været, og som den forhaabentlig vilde blive igen, ikke kunde undvære denne Form for Han­ delsfrihed, der i den glimrende Handelsperiode havde tilført megen Kapital og Dygtighed. Man nøjedes derfor med at antyde, at det at udelukke formuende Fremmede »vist nok vilde være ufornuftigt«. Den endelige Forordning indeholder da ogsaa en Bestemmelse om, a t Fremmede har Lov at handle en gros her i Landet med alle Varer, som de ikke har tilforhandlet sig her. Denne Bestem­ melse blev fatal for den danske Grossererstand i de daarlige Aar efter Krigen, thi det var i Ly af den, a t de hamborgske Handelsrejsende, »Probenreuterne«,

91