S_GrossererSocietetet_1724-1924

Tilbagegang. De lyder saaledes: »Repræsentanterne skulle første Gang vælges af det nuværende Grosserer-Societet, og for Fremtiden skulle samtlige Grosserere, naar Vakance indtraf, for hver vakant Plads foreslaa tre, af hvilke General Land Økonomi og Kommerce Kollegiet efter a t have over Forslaget modtaget Repræsentationens Betænkning valgte En. Skulde bemeldte Kollegium ikke finde sig anlediget til at vælge nogen af de foreslaaede, maatte Sagen forestilles Deres Majestæt«. Kort sagt, her ser vi Kommissionen opgive Standens Frihed til a t vælge sine egne Repræsentanter, medens den tidligere selv havde valgt baade Formand og Ældste. Er det Embedsmændene, der har søgt a t drage denne Magt til sig, eller kan man tænke sig, a t ogsaa Grossererrepræsentanterne i Kommis­ sionen har stemt herfor? Hvor underligt det end lyder, er det sidste sandsynligt. Thi for det første har ingen af dem afgivet noget Særvotum herom, for det an­ det ser vi senere, at Kommercekollegiets Embedsmænd ligefrem tager Afstand fra en saadan Tanke med disse Ord: »som en videre Foranstaltning for Gros­ sererstandens Hele... tror Kollegiet ikke, a t man bør blande sig i Valgene«. Spørgsmaalet bliver da, hvad der kan have ført Grossererrepræsentanterne til at acceptere en saadan Ordning, hvem der nu end har bragt den frem. Den eneste mulige Forklaring synes a t være, a t det er Bestræbelser for i Forbindelse med, hvad vi tidligere har set, a t holde uønskede Elementer borte. Hvis Rege­ ringen beholdt det sidste Ord med Hensyn til, hvem der skulde være Medlem­ mer af Komiteen, mente man aabenbart under Frederik den Sjettes Regering at have Garantier for, at man kunde blive fri for Rabulister. Og heri havde man uden Tvivl Ret. En anden Ting er, a t der kom den Dag, da man fortrød dette Skridt; og med den vaagnende Følelse for Frihed og Uafhængighed i Trediverne modnes den Tanke, at Grossererne bør styre deres egne Sager og selv vælge deres Repræsentanter. Først i Aaret 1842 opnaaede de denne Ret, saaledes a t Socie­ tetets Jubilæum i 1942 altsaa i Virkeligheden er et tredobbelt Jubilæum; og den sidst nævnte Begivenhed paa ingen Maade den mindst mindeværdige. Forlader vi disse mere organisatoriske Bestemmelser og gaar over til de mere almene Groshandelsspørgsmaal, er det Kommissionens 8. Indstillingspunkt, der paakalder størst Opmærksomhed, idet den skarpt vender sig mod den gamle Ordning, som var karakteristisk for Kommerceforordningens hele merkantili­ stiske Indhold. Det drejer sig om, hvorvidt Varer bør tages hjem »fra første Haand«, d.v.s. fra Produktionsstedet. Dette havde under den gamle Ordning været et uomgængeligt Krav, selv om man i 90ernes frisindede Politik saa smaat havde begyndt at slække det. Mod dette Krav vender Kommissionen sig med en Indstilling, hvori det hedder: »at de hidtil gældende Bestemmelser om Varers Forskrivning fra første Haand maatte bortfalde«, saa a t enhver handelsberet­ tiget fik Lov til frit at indforskrive sine Varer fra det Sted, han maatte ønske, 90