S_Gazetten_1889

Nr. 12.

, * 8 1 * B K.

05

ikke muligt at skjælne Personerne. Baronessen kom hurtig til Vogns og slog rask Døren i efter sig. „Lev vel, kjære Jomfru", raabte hun endnu en Gang, og saa rullede Rejsevognen hen ad Landevejen. Næste Morgen gik Anna sammen med Pigen op paa de Fremmedes Værelser, for at ordne alt efter dem til nye Gjæster, Pigen var beskjæftiget med at tage Lagnerne af Frøkenens Seng. „Jomfru Anna!" raabte hun paa én Gang ind til Værtens Datter, som var ifærd med at feje i Værelset ved Siden af, „kom herind, skal De se, der er Blod paa Hovedpuden!" Ja; det var Blod. To store Draa- ber halvstørknet Blod. „Frøkenen har vist havt Næseblod svarede Anna, hun var jo ikke ganske vel, da hun rejste." Det ringede i Værelset hos del unge Ægtepar. Anna gik derover. Den unge Mand gik eftertænksomt ■op og ned i Værelset. Fruen sad paa Sofaen og befalede kort: „Kaffe!" Anna vilde gaa igjen. „Vent lidt, Jomfru!" raabte Damen. „Er den Vanvittige rejst med de andre?" „En Vanvittig, Frue?" „Nu ja, hende, der boede lige over for os i Nat. Det var en gyselig Larm. Personen skreg som., som — nu ja, som en Vanvittig!" Anna blev underlig tilmode. Hum svarede blot, at de var rejst i Nat. Efter at det unge Ægtepar havde drukket Kaffe,, bestilte de Ekilrapost, ■og gik ud for at foretage en. Spadseretur i den friske Morgenluft. Det var efter Fruens Forslag, og' Manden havde ingen Indvending, Da dø forlod Hoset, .havde han Mot som I Tanker spurgt: „Hvorhen?1" Det syntes at være ham ligegyldigt, lian fulgte hende viljeløst, De gik ad. Vejen hen imod Singlen. .„Solen, skinner saa venligt paa "Træernes Grene,* sagde hum. Han ■saa ikke op. Hun klyngede sig til hans Arm, „Bernhard, elsker Dm 'mig ikke'?* Han. knude ikke finde noget Svar,, Dette Gyeuøjn med Karoihne Wild, Uhginaø Ebifceikv kawåejrjwidfc -

Og det var hun blevet ved Synet af h a m . Han tav, og lians Kone blev hidsig. „Har Du løjet for mig? Tilsvor Du mig ikke Din Kjærlighed?" Med et frygteligt Skrig rev han sig løs fra hende. De var naaet hen til Dammen i Slugten. Paa dens Overflade svøm­ mede et menneskeligt Lig i en sort Silkekjole. Hendes smukke Ansigt var opadvendt. „Karoline!“ skregReinhardSommer, „Den Vanvittige!" raabte den unge Kone. Han vilde styrte sig i Dammen til den forraadfe Elskede; men hans Kone omklamrede ham og raabte om Hjælp. Reinhard iSommer blev frelst fra at begaa Selvmord, Men hans Kone vendte tilbage fra sin Bryllups­ rejse med en Vanvittig. I Posthuset var der nu ikke niere nogen Tvivl om Mordet, og Postmeste­ ren jagede straks i fuld Karriere med en en let Ekstrapost, forspændt med fire Heste, ad Vejen til Stuttgart, j Morderne bleve paagrelne umiddelbart efter Ankomsten. De kunde Ikke nægte Forbrydelsen øg Meve begge hængte. Reinhard Sommer kom sig ,aldrig.. j Han blev anbragt i en BaareaiJitalt, Hans unge smukke Kone lød sig skille fra den vanvittige og giftede ! gig efter et Aars Forløb med en I anden.

Abonnementet paa „Gazetten“ bedes snarest fornyet for næste Kvar­ tal. Bestillinger kan ske paa Post­ husene, hos Boghandlere samt hos alle Bladets Forhandlere og i Expedifionen: Klosterstræde 24. Abonnementspris: 1 K r . 25 Ø re Kvartalet. Enkelte Numre: 10 Øre. dagmartheatret. 1 denne Uge opføres hver Aften: Ludvig den EJlevt.es Ungdom. Folkekomedie i. 5 Akter, Mandag: F ru K r um « Be i i e f f ee : L«d;fj|! den Ellevte« Lnydorr. Fo lke theat re t . I iciiiie TM opføre® liver Aften; Hr. Pickwick. Ffjlkøaiiifliie i. i Akter, Etablissement National. Hver Aften Forestilling Kl. S,

åmm Vgø optmm

I

m, ea, lfJ%; Skønhedskonkurrencen ellier Pl®i®f®tijra!ci, ia ta p la n eller De« lille Tamfbuir, Den fiirlimie M u t eller Manden Ira, Sfltoiriliisa, t g # øpførmi

I

n æ s t e

B l t e f f r ø g r i i e : mérmtipe* Cirkus Varieté. W uæmæert nmkr ÅwSmml a f H r . Mmmk- åaøkUr Cmrl Lmaønfe. ffghmåem a f UågmAe A r t i s t e r O ob snuste Dame Sextei Audiré«. j e r h u n i ø r i s t i a k e o r i g i n a l e K v i n t e t S f i i i i « « ! , B ; » I l a « i i t mmrnk I t o t i f n a i s a M g e r * a g Dsofér-SeGab. ■aelltaai1, ^egmlmmtker, ■ I l e , t f l i l k f a ,m a k S a a g w i w f c . . Psnraia iDtmtimi, fiam&eMwStet £7f Stem aatøaft Dag fea 1©—-Mt Stjwrarfett føaelfc# viGfo&oemr ?lo5pbtlife»fer.. Mr«r I'm »y t Vreørmm* Im&m % e åm enem M te fe r fea F a rii*, Éæfijrée m %... f a é j « H... m H. For Åbsmw&t&em &% félføtov r fe . "Jt- fif, fir i t'rr $S&m em « ! #

N 1 M N t e i H M r v i l d e r p a a ; , m m Plads M m paafceffiKilt en Rakte mm åretvée Humoresker, N nrdM fer o§ Skilsir, der i If f li« lilla være srisMHale i hvert Mmnur. B .

'Tltlndllifal J .. Jttmånaiåmer^ VolkeOæabeL — ! ? B t s f é i f c t — E S r , H i r ^ h e r p ;p i v ! — U s e r e l l e r d e t . — g k i m i t m/r i åm æ t a m g H n — Dræbt s'm Søster. — Stovt ØhjBi. — Eå f i f a — i w l t e l f a t a TéMboésm „ g i « « V æ g t t * . — Wm- H i s t e l - T i m r i H r i — J f a d n b ø K . Tesit: Hr. PkBcwjA. — feÆd) (fjS]]jiaB»- » 53 '. — Team. M leafar,. — Q sm M em Bm gée- vepræsfflEtanffiåfc.. — — Mægrtt I Saa (QtrdL — JSxmåmÆ ea i ?J®t~ telt]}.. — rge-E evac p featr-j — A eenienn-

iam dybt, ' H a n o f r f l C l e a d e far sin Ærgjerrighed og Havesyge, og fe® gjenl&mdt han kend© s©mvanvittig.