S_Gazetten_1889

Nr. 12

CMt * M'T- ip ® K

96

( f § f f e . paa. Naar bare den mangler, saa gjør det mindre, om Du, o Læser og Læserinde, gjør ganske det modsatte, af hvad der staar i Kontrakten; Du maa skrue Prisen op, og Du maa sætte Papiret ned, Du skal bare ikke gjøre Dig nogen Tanke om, hvad Du gjør Du skal være tankeløs og skadesløs, og Du skal fremfor alt være i god Tro. Ganske som baade Schultz og Kriminal­ retten var, da de stod overfor hinanden. Men gjør ikke som Sofus Neumann gjorde i Søndags, for saa er Du leveret. Man skal i det hele taget aldrig, naar man har en god Replik, glemme den i Kulisserne. For en Replik er en Replik, og en Mand er en Mand, og naar det ikke ligefrem er Staten, man tjener, gaar det ikke an rent at glemme sin Kontrakt. Hvor vil nu Sofus Neumann gaa hen. Han vakler mellem at søge et af de ledige Præste­ kald paa Heden og en af de Kongetroner, hvoraf der ogsaa er en halv Snes Stykker ledige for Tiden. Navnlig Kongetronen lok­ ker. Neumann har ikke for ingen Ting kastet sig over Politik og givet Fyrst Auran og andre kongelige Figurer. Han ved, hvordan han da ikke ofrer sig for den om sig gri­ bendeMagnetisme, som — det paastaas — han allerede med Huth og Haar har solgt sig til. Men hans Begejstring for denne Folkesag er, tør man antage, blevet kølnet noget ved Tanken om den Mulighed, den bærer i sit Skød, 100 Kr. i Mulkt. Ganske vist kan han jo lade være at betale Mulkten, men saa er der i Stedet 3 Dages Vand og Brød. — — Nej, det gaar Neumann aldrig med til. Lad Huth selv om det. Han er vel Mirakelmager nok, til at gjøre Vandet til Vin og stryge sig lidt Paalæg paa Brødet. Han har ikke Ro et øjeblik, den gode Mand; nu vil han oven i Kjøbet gjøre sine Kunststykker paa Rigsdagsmændene. Og er der nogle, der trænger til Stryg­ ninger, saa turde det være dem. Kan han faa noget af Veltalenheden strøget en Konge skal føre sig, og han har forstaaet at tale til Bblket saaledes, at det har vundet Fol­ kets udelte Bifald. Skulde han ikke kunne gjøre sig i Serbien? Det er troligt nok. Hvis

Forresten agter jeg at abonnere paa hele Ferslew. Jeg er nemlig saa lykkelig ikke alene at være mig selv, men ogsaa Kone og to Børn. Nu har jeg „Dagens Nyheder", me» jeg er opsat paa fra den 1ste at taa ogsaa „Nationaltidende", „Dags-Telegrafen" og „Aftenposten". Paa den Maade slaar jeg fire Fluer med et Smæk, vi faar hjemme hver sit Blad at læse i, og jeg sikrer mig nogenlunde Husfreden derved, at den ene af os ikke faar mer at vide end den anden; siger jeg f. Eks. til Mutter: „Vil Du have „Dags-Telegrafen", saa er jeg tilfreds, naar hun, korrekt som hun er, svarer: „Tak! jeg har læst „Nationaltidende."“ Og skulde min hyggelige Familie-Idyl ved et Tilfælde faa en For- saa — ja, saa- j-y. til den Tid kan vel ogsaa Ferslev være Mand for 1 v'i at skaffe sig en lille Af- lew ! Derimod er jeg ikke sikker paa „National" mer, navnlig naar jeg gaar paa Fortovet. Hvad kan det nytte med elektrisk Lys, med Jærn-Twist og Forgyldning over det hele, naar Aktierne falder Dag for Dag og oven i Kjøbet trækker Gesimsen med sig. Det er lutter Daarligdom, men saadan gaar det, naar man bygger paa Sand. Bliver Jeg stoler paa Fers­ Skrøbelighed. Hvad min private Gesims angaar, maa jeg tilstaa, at den ganske er falden af paa den overfor Dommen i Papirsagen. . Det er gaaet mig som saa mange andre, jeg syntes lige straks, at den ikke var til at knuse, at den var — - som Shakespeare et Sted siger — ikke ganske paalidelig. Men nu ser jeg, at den er god at faa Forstand af. Jeg har tænkt nøje over Tin­ gene og nu ved jeg, at skulde alt andet glippe, saa vil jeg være Papirleverandør til Staten. Er jeg først blevet det,, saa gaar Resten af sig selv. Og der kræves ikke meget for at blive det. Man skal være sin Faders Søn, det er hvad jeg er. Saa skal man have et Trykkeri, det er hvad jeg kan faa; saa’ skal man opsætte en Kontrakt, det er hvad jeg gjør; og saa skal man glemme, hvad der staar i den, det er hvad jeg kan. Paa den Vis vil jeg i Løbet af et Par Aar have erhvervet mig en Formué paa mindBt 62,000 Kr. Og skulde saa ogsaa en og anden falde paa at kalde mig mindre fint-Papir, det skal ikke trykke mig, gamle Drengr. Og skulde det komme dertil, at næs­ vise Folk vil blande sig i mine og Statens private Affærer, saa har vi Gudskelov en Kriminalret, der har moderniseret det gamle Ord: at glemme er at tilgive, saaledes at det lyder: glemmer Du, saa tilgiver jeg. Det er Hukommelsen, det kommer an det ved længe, saa ligger der snart et Hus derude. Dette med en skør Gesims er jo forresten en almenmenneskelig

U g e - R e v u e . Det er mer end overraskende, det er mildest talt forbavsende. Jeg har læst Dagens Nyheder i samfulde 10 Aar, og jeg kan med Haanden paa Hjærtet forsikre, at' i alle disse Aar har jeg aldrig set blot saa meget som en ganske lille bitte Nyhed i det ellers saa underholdende Blad. Saa det kan nok være, jeg blev forskræk­ ket, da jeg tog Bladet fat forleden Morgen. Der stod — saa sikkert som jeg ikke “lyver, er det sandt — en Nyhed, en ve; ‘tabel Nyhed, oven i Kjøbet en rigtig stor og mærkværdig. Det var den foreløbige Meddelelse, Jeg kunde ikke lade være at bryde ud: „Saa, nu staar — jeg vilde have sagt Verden, men rettede det aktuelt til — „Avisen" ikke længe." 1 Kr. Kvartalet, lVa Øre pr. Nummer. Det varede noget, inden jeg kom mig. For jeg ved jo nok, at der er Blade her­ hjemme, der ikke er, hvad man med et gængse Udtryk kalder Millionærer, ja, der er vel endog dem, der kun giver et mindre Overskud,men at man nu vil udgive et Blad, med det bestemte Formaal for øje ikke at betale sig, det er en. saa himmelsk Tanke, at det burde være forbeholdt Fers­ lew’erue i det andet Liv. Naa, men hver sin Men det er lige godt bedrøveligt at tænke sig, at saadan en fin Mand som Carstensen paa sine gamle Dage giver sig til at sænke Niveauet. Men der er Fremgang i dette, som Ibsen lader sine Personer sige, naar de er blevet rent fjollede. Nu er Redaktøren for de brækkede Ben heldig sluppen til en Orden, og vorés fineste Redaktør redigerer et Halv- skillingsblad. Et Halvskillingsblad! — jo, der er Frem­ gang i dette. Tanken er forrestefi ikke.himmelsk alene. Det er humant, naar Livsforsikringsselskabet udbetaler Bonus til sine Interessenter af de overskydende Millioner, og det er et lige saa anerkjendelsesværdigt Træk af „Dagens Nyheder", •naar den lader sine Interessenter — Abonnenterne — faa deres Andel af de Millioner, Bladet har dynget op i Aarenes Løb. Dagens Nyheders Bonus er Nedsættelsen af Abonnementet. Men det er ikke ganske retfærdigt, at denne Bonus i lige Grad bliver alle til Del. Vi gamle udholdende Abonnenter burde dog i det mindste have en lille aner- kjendende Ekstra-Ducør. Eller skal ogsaa nye Abonnenter have Bladet for 1 Kr., burde vi andre have det gratis eller, hvad der var det rimeligste, have Penge til. Det tror jeg nu ikke foreløbig vi faar. Men man har jo Lov at være spændt paa, hvad der skal følge efter den „foreløbige Meddelelse". Lyst, somManden sagde, han spiste Asparges- Stilkene og lod Hove­ derne ligge. Vi ved jo allesammen, hvor let- r~ sindige fine Folk er med at smide Penge ud.

af dem, kan han gjøre dem raske til at behandle Lovene, kan han faa Bajer til at stryge sine Forholdstal, Tang de uægte Børn, og forhin­ dre Dinesen i at stryge

^

X

Kunstmusæet, kan han i det hele bringe nyt Liv- i Kludene — saa har han selv gjort sig fortjent til de 6 Kr. om Dagen. Men foreløbig maa han nøjes med, at „Gazetten" anbefalerham somBorger­ repræsentant. Kuk .' R,edaktør og Udgiver: Valdemar Gøtsche. Expedition: Klosterstræde 24. Trykt hos Philipsen & Co. og i Exprestrykkeriet, Walkendorfsgade 22. K.