S_Gazetten_1889

Nr. 10.

79

G A C B

T m M.

Døsighed, som hun tilskrev Hovedpinen fra den foregaaende Aften. Næste Nat lod Baronen sig give et Par Værelser i Stuetagen. Gaar- den var paa alle Sider omgiven af høje Mure. Midt i Gaarden laa en dyb Mudderpøl. „Her lader det sig g jøre !1 sagde Baronen til sin Kone. „Vi hejser Liget ud af Vinduet, jeg tirer mig ned bag efter og i tyve Skridt er jeg ved Pølen. Først om otte eller fjor­ ten Dage vil Liget komme til Syne.“ Karoline Wild fik igjen en Sove- drik, men endnu før hun var faldet i Søvn, kom der nogle Fragtmænd kjørende ind i Gaarden, som skulde overnatte her. De stillede deres Vogne lige under Baronens Vinduer og en Nattevagt vaagede over dem. Saa var Mordet igjen forhindret for den Nat. Først da de Rejsende ankom til den ensomme Poststation, hvor vi i Begyndelsen af Fortællingen have fun­ det dem, tilbød der sig atter en god Lejlighed for Morderne. Her maatte Forbrydelsen udføres, hvis den ikke helt skulde opgives. For det var den sidste Station, hvor de tre Rejsende var sammen. Næste Morgen skulde Karoline Wild skilles fra sine Rejsefæller og kjøre alene gjennem Bjærgene ind til den Fabriksby, hvor hendes Forlovede boede, medens Baronen og Baronessen fortsatte Rejsen j ad Hovedlandevejen til Stuttgart. „Jeg bærer den Døde ned ad Trap­ perne, “ sagde Baronen, „og aabner et Ivjokkenvindue, hvis Døren er lukket. Her maa og skal det ske. Lad os nu spise vor Aftensmad! 1 Anna, Postholderens Datter, bragte dem Maden. Der blev rettet an i Baronens Værelse. Døren til Frøke­ nens Værelse stod aaben. De spiste ' i Forening til Aften, og Baronen var for første Gang hjertelig i sin Op­ træden. Ellers pleiede han altid at være noget tilbageholden og kold over for Frøkenen, men det var vel hans Natur. Baronessen, som hidtil havde været livlig og meddelsom, viste sig derimod stille og drømmende. Det samme var Karoline W ild ; der syntes at ligge hende noget svært paa Sinde. „Mon hun skulde have opdaget noget ? “ spurgte Baronessen med et Blik sin Mand. „Pas Du blot paa ikke selv at

„Nej, det er gjennemgaaende Rej­ sende, som kjører hele Natten !1 sva­ rede Baronen. Han traadte hen til Vinduet. Han var bleven noget urolig. Det var jo mulig, at de Rejsende kunde falde paa at overnatte her. „Saa er alt tabt1, sagde det Blik, som Ægteparret vekslede. (Forts.) Dagmartheatret. I denne Uge opføres hver Aften: F e r r é o 1. Skuespil i ,4 Akter af V. Sardou. Folketheatret. Sidste Opførelser af Nøddebo Præstegaard. Fredag eller Lørdag 1ste Opførelse af ________ P A K . ________ Etablissement National. Hv e r A f t e n F o r e s t i l l i n g Kl. 8 . Paa Søndag første Gang: To Sjæle og én Tanke. Før Karnevalet. R e k l a m e . Gummesen drømmer. Z amp a eller Den jydske Smed. Billetpriserne ere de sædvanlige. Cirkus Varieté. K o n c e r t under Anførsel af Hr. Musik­ direktør Carl Lumbye. Optræden af følgende Artister. Den svenske Dame Sextet Andrén. Den humoristiske originale Kvintet Semmel. B u l k a n of, russisk Nationalsanger- og Danser-Selskab. Mackway, Negerkoniiker. M ile. d'Arti, fransk Sangerinde. K u p » l i m e n ! og forevises daglig i Hotel Tivolis store Sal fra Kl. 2 Eftm. til 10 Aften. Entré: Voksne 50 Ure. Børn 25 Ure. Panorama International, Vimmelskaftet 47, Stuen, aabent hver Dag fra 10 — 10. Storartet Samling af Glasstereo- skopbilleder. Hver Uge nyt Program. Denne Uge forevises Billeder fra Savoyen. Entrée 30 0 ., Søndag 25 0 ., Børn 20 0 . For Abonnement å 8 Billetter 1 Kr. 50 0 . for Voksne, 1 Kr. for Børn.

at røbe D ig,“ svarede hans strænge Øjekast. „Det gjør mig rigtig ondt, Frøken, at vi nu skal skilles“ sagde Baronen. Frøkenen svarede: „Jeg skal stedse bevare dem begge i taknemlig Erin- ! dring for alt det gode, som De har vist mig.“ Det er mig en Trøst“ , sagde Ba­ ronen, „at De nu gaar saa lykkelige : og gode Forhold i Mode, som Tilfæl­ det er.“ Karoline Wild svarede kun med et Suk. „Ved Deres Forlovede ikke, hvad Dag De kommer ? “ spurgt han videre. „Nej, men han maa kunne vente mig hver Dag1. Baronessen syntes ogsaa at maatte sige noget. „Hvorfor meldte De ham ikke nøj­ agtig Dagen for Deres Ankomst, min Kjære?“ „Fordi Brevet vilde have kommet ham for sent i Hænde, til at han kunde møde mig.“ Det var virkelig Tilfældet dengang. Breve gik langsommere end Extrapost. j,Men lad os drikke paa et glæde­ ligt Gjensyn!“ raabte Baronen. Værtens Datter var netop i ATærelset. „Jomfru, kan de bringe os en Bolle af brændt Rødvin1. Pigen gik. Ved Bordet fortsatte man Samtalen. „Naar kan De i Morgen være hos Deres Forlovede ? 1 „Jeg hører, at der er tre Timers Kjørsel dertil . 1 „Saa tager De vel en Vogn herfra ? 1 „Ja, det er min Mening1. „Vi kjører allerede herfra Klokken fem, for at kunne være i Stuttgart i Morgen til rette Tid. Men det er vel for tidlig for Dem at kjøre?1* „Ja, det er det. Saa vilde jeg jo allerede Klokken otte være ved mit Bestemmelsessted, og det er for tidlig; jeg er bange for at bringe for megen Forstyrrelse . 1 „Saa kan De rigtig udhvile Dem i Morgen, Kjære1, sagde Baronessen. Frøkenen svarede ikke. Man hørte i samme Øjeblik et Posthorn blæse udenfor. Baronen var bleven opmærksom. „En Extrapost !1 sagde han. „Det er noget sent1, bemærkede Baronessen. „Klokken er halv ti1.