S_Gazetten_1889

S A Z E T 7 B K .

8a

Nr. 10

lægge Indsigelse mod, at Schmidt overskred den Skjønheds-Linie, der er angivet ved Bal­ letten paa det kongelige, den, der ligesom Havet hos Ibsen har noget ved sig af det grufulde , af det, der skræmmer Publikum. Fallesen tog | • j | Billetten til„Na- I )V = £M , I .. 1U 4 ” /l\ _O tional og der-^fåViTTl T i O .'T

rømme Meyer, at han i sin Satire over Kvin­ derne er, om jeg saa maa sige, noget blodig. Men i Stedet for at lade ham forsøge sit Theater, saa — ja saa Godmorgen, Hr. Meyer, saa danser Frk. Julie Hopsasa ud af Reper­ toiret. Men Creditorer lade de gaa, maaske flere Gange. Det kan. aldrig være rigtigt. Dem skulde Theatret da allerførst skaffe sig fra Halsen. Saadant noget ærgrer mig, det skal jeg ikke nægte. Og jeg er ked over, at jeg ikke véd, hvad merde betyder, for det skal være noget meget morsomt. Mon det? En Trøst i mine Gjenvordigheder har jeg dog fundet i den nye Hundelov. GudskelovI saa slipper man dog naadigt, det bliver dog hverken 50 eller 100 Kr. pr. Dyr; det holder sig nogenlunde ved det gamle. Kun en Ting kan volde Besvær, det, som det altid kniber med Livet igjennem, Maalet: Over 16 Tom­ mer en stor Hund, pnder 16 en lille. Nu har jeg sex Gange været i Lag med at maale min Hund, men jeg er lige vidt. Jeg har maalt allevegne og op og ned, fra Halen til Snudespidsen 21 Tommer, fra Forpoterne opefter, 17x/2 T., og fra Bagpoterne bagefter Skal jeg betale for en stor eller en lille, eller for begge eller kun for en stor og vente paa at faa Lov til at betale for mange smaa, naar Dyret i en nær Fremtid har skænket mig dem? Jeg er parat til det værste, thi jeg er heldigvis ikke blottet for Midler. Men hvad hjælper det, naar jeg alligevel ikke kan finde Maalet? Og navnlig er der ét, jeg kunde have Lyst til at vide. Sæt Dyret skaffer mig en halv Snes Hvalpe paa Halsen, har jeg da slet intet Erstatningskrav paa Faderen? Hunderup . Indhold. Illustrationer: Fra Cirkus Yarieté. — En Flodkamp. — Sophie Eyre. — Barnerov. — Kjærlighed og Revolver. — De „dyppede ham. — Virginia Bøller. — Sprunget af Toget. — En Barmhjærtigheds Gjærning’ — Præmietagerne fra Skøjteløbene i Søndags. — I Kamp med en Tyv. — Panoramaet i Kafé Bernina. Text: Cirkus Varieté. —-'Guld og Glim­ mer. — Yore Billeder. — Tre Karnehvaler. — Meget i faa Ord. — Brudenatten (illustr.) — Uge-Revue (illustr.) — Avertissementer. Redaktør og Udgiver: Valdemar Gøtsche. Expedition: Klosterstræde 24. Trykt i Alf. Jacobsens lith. Etablissement og i Exprestrykkeriet, Walkendorfsgade 22.*K. 15 T. Det er jo nem­ lig med mange Hunde, som det er i hvert Fald med en Hest, jeg kjen­ der — den paa Kongens Nytorv — at de taber flereTommer bagtil. Men hvor træffer man saa det rette.

Uge-Revne.

Misundelse er en styg Ting. Frost i Fingrene, kommunale Skatter og for smaa Støvler er heller ikke rart, men yed Siden af Misundelse er det ingen Ver­ dens Ting. Navnlig naar Misundelsen er lige til at tage og fole paa. Som forleden, da jeg læste i Organet for den krænkede Kvindelighed, 9Hvad vi vil“f at det i en fremragende Grad er usømmeligt, naar Kvinder udstiller deres Skjønhed til Bedømmelse; det er at stille

efter Balletten fra „National". Sexturen gik itu, da Fallesen lagdeBeslag paa de fire fornem­ ste Balletøser.

dem i Lighed med Kvæg og Hunde og Fjer­ kræ, naar „en Forretning bru­ ger saadanne Pirringsmid­ ler." Hvad de der­

Nu sidder Schmidt tilbage med Smerten og en pas de deux. Den kan han danse med Gliickstadt. Om det vil more de kræsne Folk, er ikke godt at vide; jeg synes nu det kunde blive kjønt. Men det er jo med Skjønhed som med Smørnotering; det er noget, der er forskjel- lige Meninger om. Jeg, der aldrig har kjendt anden Smørnotering, end den, min Spækhøker jævnlig skriver mig for, har i den forløbne Uge gjort hvad jeg kunde, for at komme paa det rene med, om Smørnoteringen er for høj eller for lav. Jeg tror i øjeblikket, at den er for lav, men jeg tør ikke garantere, at den ikke bli­ ver høj i næste Uge. For mig har den forløbne Uge været høj nok. Naar man hsp* været paa et Par Kar­ nevaler og dobbelt saa mange Maskerader, 5 Gange slaaet Katten af lige saa mange Tønder og stukket Tænderne i .en utrolig Masse Boller,saa har man noget som en Følelse af en velanvendt Uge. naar man har varieret sig selv i den '3 Grad, at man A var Ridder paa i ” ) f Studenter ’ Kar‘ .aa nevfde*' °£ ^ J skerpige paa forening" og magerHandske i „Handskemager­ foreningen Nr. 1," ældre Mand paa offentlig Præmiemaskerade i „Figaro", og Frelserpige i „den indbyrdes kvindelige Syge-, Begravel­ ses- og Enkekasses Sangkor", saa er det for­ svarligt, om man mærker sig slatten i Skaf­ terne og har en Følelse af, at der Gelée i Krukken. Naturligvis har jeg under hele denne Svir ikke faaet meget udrettet. Jeg erindrer i øjeblikket ikke andet, end at jeg har under­ skrevet Adressen til Rigsdagen om, at Mag­ netisørerne vedblivende maa have Lov at praktisere paa Annoncetæpper. Ikke en Gang Strindberg har jeg faaet at se, men det er jeg da, Gudskelov, ikke ene om. Det gjør mig lige godt ondt for Strind­ berg. Hvad kan det nytte, alt hvad han gjør, naar han dog til syvende og sidst maa aflevere sine Produkter til Meyer. Strindberg er god nok. Jeg skal ind­ Kunstnerdo.’ et, det tykke Barn i „Telefonjom­ fruernes ind­ byrdes Hjælpe­

for vil, degode Damer, er intet mindre end at faa Hohlenbergs Skønheds­ konkurrence forbudt. Men det skal vi slaas om. Og der er ingen, der faar mig til at tro — navnlig efter, at jeg har været til fire Karnevaler den sidste Uge — at ikke enhver Dame, der er om ikke just grim, saa dog kjøn, hellere end gjærne udstiller sine Skjønheder. Jeg har aldrig set de Damer, der spilder deres Mænds Blæk i „Hvad vi vil". Men jeg har hørt et Rygte om, at de nok egent­ lig ikke er blændende smukke, og hvis de i det hele taget skulde kunne opnaa at faa en Præmie paa en Maskerade, saa vilde det i det højeste blive for en komisk Figur. For Skjønhed ikke. Det Rygte tror jeg nu paa. Men hvis Damerne tror, at de skal kunne ødelægge os Sommerens bedste Fornøjelse, saa tager de fejl. De kan skrive lige saa daarligt de vil, de kan selv være saa lidt Pirringsmidler som paa nogen Maade muligt, men Skønhedskon­ kurrencen vil vi beholde. Det er hvad vi vil. Lad saa blot de andre være saa misunde­ lige som f. Ex. Fallesen. " Hans Misundelse kjender heller ingen Grænser. Han kan ikke en Gang lade sin Kollega Ferd. Schmidt paa Yesterbro danse Sæsonen ud uden Torne paa Roserne. Schmidt vilde have en

Sexiur i Gang, og enga­ gerede genéerøst et halvt DusinBalletdamer. Havde disse nu endda været grimme, eller blot saa­ dan ganske nette som Folk i Almindelighed, saa

havde Fallesen saamænd ikke rørt sig afStedet. Men Ulykken var netop, at Skjønhederne hverkenvargrimme eller nette. De var smukke, forfærdelig smukke ogkjønne, grusomt kjønne. Rene Vetsera’er alle sammen. Men dermed var det ogsaa givet, at Fal­ lesen ikke længere kunde holde sig roligt paa Maatten. Som Chef for de skjønne .The- aterkunster maatte han nødvendigvis ned­