S_Gazetten_1889

7

G; A Z T T ® 1*.

Nr. 1.

fine Træk, men ogsaa den dybe og dog stille Lidelse i det blege Ansigt, traadte klarere frem. Hun var ikke mere forskrækket; men der var en vis Skyhed og Forvirring over hendes Væsen, og hun løftede ikke de store, blaaØjne, naar hun talte med mig. „Det er maaske Hr. Assessoren ? “ spurgte hun mig. „Ja, Frue.“ Hun fortalte mig nu, at Overførsteren allerede var kommen for en Time siden. Han havde havt andre og paatrængende Forretninger i Skoven og havde taget hendes Mand, Skovrideren, med. Denne bad der­ for undskylde, at han ikke havde kunnet vente paa mig. Hendes Mand havde maattet følge sin Foresatte. Jeg vilde kunne træffe dem begge i Skoven paa det Sted, hvor Ulykken var sket. En Karl skulde følge mig derhen. Foreløbig bad hun mig træde indenfor og spise lidt Frokost. Alt dette fremførte hun med en over­ ordentlig blid og blød Stemme, og paa et meget dannet Sprog; men sin Tilbagehol­ denhed havde hun endnu ikke kunnet overvinde. Derfor syntes jeg ikke, at jeg kunde tage mod Indbydelsen. Hun var en Gaade, en Gaade, som Skjøn- heden og Sorgen gjorde dobbelt interes­ sant. Men at være alene med mig vilde være hende pinligt, hvorfor jeg takkede hende for hendes Venlighed og undskyldte mig med, at ogsaa jeg havde travlt. Det syntes hende i Virkeligheden en Lettelse. Hun kaldte paa Karlen, der skulde følge mig. Men han var der ikke. Hun blev forlegen. I det samme kom den gamle Mand, der havde talt med hende i Haven. „Jeg skal nok følge Herren, hvis De ikke har noget derimod, Frue,“ tilbød han sig. Før havde han kaldt hende Marianne og Du. Hun var tvivlraadig, om hun skulde tage mod hans Tilbud. " „Vejen tilbage vil blive svær for Dig, Christian. Du kommer til at gaa hjem. „Det kan jeg da ogsaa endnu, Gudskelov. “ Han lod hende ikke komme med flere Indvenainger, men satte sig op paa Bukken hos Kusken. Saa kjørte vi bort. Ved Afskeden saa Fruen endelig paa mig. Men de store, merkeblaa Øjne sæn­ kede sig saa forskende i mine, saa ofte og saa smerteligt, at jeg blev helt underlig om Hjærtet derved. Hvad var det dog for en Hemmelighed, den unge smukke Kone bar paa? Forts.

kjecl af den lange Kj øretur og tilbagelagde derfor den sidste halve Mil til Skovriderhuset til Fods. Vognen kjørte noget bag efter mig. Skovriderhuset laa fuldstændig ensomt midt i Skoven. Bagved det strakte sig en temmelig stor Have og foran laa en lille, aaben Plads; hvorhen Øjet ellers vendte sig, saa man kun Skov, tætte, høje Træer. Dyb Stilhed herskede i Huset og rundt omkring, da jeg ankom. En truende Skovensomhed og dog saa ophøjet skjøn. Huset var lyst, renligt og vel vedlige­ holdt. Store Hjortegevirer prangede sta­ telig over Døren. Vinduerne havde grønne Skodder, og Slyngplanter og vild Vin snoede sig op om dem. I Haven blomstrede Roser og Nelliker, og bag ved Huset laa i lange Bede Ærter og Bønner slyngende sig op ad de slanke Stænger. Imellem Blomsterne i Forhaven legede et muntert lille Barn, en nydelig Dreng paa fem Aar. Men i Haven vandrede langsomt, med sænket Hoved, en smuk, bleg, ung Kone. Hun agtede ikke paa Blomsterne og for sammen, hver Gang hendes Blik faldt paa Barnets blonde, lokkede Englehoved. Jeg blev staaende, for at betragte Billedet, der fyldte mit Hjærte med en dyb, knugende Smerte. Jeg var som fastnaglet til Stedet. Bag ved Huset og Haven kom en gam­ mel Mand ud fra Skoven. Han gik hen imod Haven. Den unge Kone saa ham, gik ham imøde og aabnede en lille Laage i Stakittet i Baggrunden af Haven. Han gik hen til hende. „Er Du alene, Marianne? “ spurgte han. „Ja, kjære Christian.“ „Og hvordan har Du det?“ „Som Du ser.“ Den gamle rystede bedrøvet paa sit hvide Hoved. „Hvordan skulde man ogsaa have det godt h er!“ sagde han saa. Der var endnu ingen af dem, som havde set mig, men i samme Øjeblik kom min Vogn kjørende, de saa op og nu op­ dagede de ogsaa mig. Den unge Kone syntes at blive heftig forskrækket. Hun vexlede hurtigt men sagte et Par Ord med den gamle Mand. Han kastede et mistroisk Blik hen paa mig. Hun gik henimod Huset, medens han blev tilbage hos det legende Barn. Jeg gik ogsaa lien imod Huset. I Døren mødte hun mig. Nærved var hun endnu smukkere; de

CD c. ■ rt OL s 3 H O fl CD

6 C s

< d S s S ® ® += rSi A ^ * R ° O

i

^fej CO > 'O 03 n3 %

•

C §1 F'-'PV i S^-g S h . ® ^ MIS ^ « CD s O § R H o H S h U R - ® >. c w ®

CO ’ cO O-i ‘ STO

= cSfil u 3 -oO •+=

S_ 0 3 _C£) Q- c/> o

i

£ h U2 O U S 53 S-H

O

titi P h

Smm O) £= 0 3

S

bfi

T i m

) E3

•ri M

D ' d

3- ® S

PQ .

.SP« PH 0 -R 3 W‘Co rv O U ia =2r

S Jm p H 2 tøCD^ O

■H 80

O

t i O l/l

t i t i w H l ti o

Magasinovne, fodvarmende, 20 Kr. Magasinovne med Kogeindretning 20 Kr. Ovne til Pigekamre 6 Kr. Ovne til Sovekamre, hurtigvarmende, med et meget ringe Brændsels- fqrbrug. Komfurer med 2 Kogehuller 7 Kr. Komfurer med 3 Kogehuller, Stegø- ovn, Bradepande, Yandgryde, Side­ plade, elegant udstyrede 20 Kr. Komfurer med 3 Kogehuller, Stege- ovn, Bradepande, Sideplade, Vægt 150 Pd., 14 Kr. Komfurer og Ovne ere paa Ud­ stillingen 1888 belønnede m'ed Me- daille. Alt fragtfrit leveret. Exprestrykkeriet. Walkeudorfsg. 22.