S_Gazetten_1889

G A Z'iE- T T M N .

Nr. I.

Hvem var Morderen? En Kriminalnovelle af

JESEHESi

hver Dag me*; og mere overmodi" ; de regnede ikke mere et Menneskeliv for noget. I dette Tilfælde orelaa der et aabenlyst, rolig overlagt Mord. skovrideren kj endte godt hans køn. Han vidste, at Faderen var p~_ velhavende Mand, der nok . u.: . otand til at betale den Skade, der kunde være Tale om. Hvorledes kunde da Skovriderens Jlandlemaade forsvares, selv om virkelig den unge Bonde havde taget en forkert Bunke Træer? Plan for­ langte kun Retfærdighed overfor Skovem- bedsmændenes idelige Overgreb og Bru­ talitet. Havde den gamle Aland Ret? Jeg tror næppe, nogen vil være i Tvivl derom. Ikke desto mindre kunde jeg kun ryste paa Hove­ det til den gamle Mands Forlangende. Skovrideren havde efter Loven handlet fuldstændig rigtig. Han havde været i sin Ret og maaske endog kun handlet som hans Instruktioner bød ham. „Er d et Lov! Er d et R e t!“ raabte han. Der blev naturligvis indledet retslig Undersøgelse, for, som Loven siger, at faa konstateret, om der forelaa et Misbrug af Yaabnet fra Skovriderens Side. Til denne Undersøgelse blev der hidkaldt en Overførster. Det var, som Sagen forelaa, kun en tom Formalitet. Men Loven foreskrev den nu engang, og maaske kunde der dog fremkomme en eller anden Omstændighed, som kunde stemple den aabenbare Raahed, der under alle Omstændigheder forelaa, som en retslig strafbar Handling. Dette foranledigede mig til selv at overtage og lede Undersøgelsen. Jeg begav mig sammen med Overførste- ren til Gjerningsstedet ude i Skoven. Undersøgelsen førte ikke til andet Re­ sultat, end hvad jeg fra Begyndelsen a f havde tænkt mig. Skovrideren havde handlet fuldstændig efter sin lovlige Ret. Jngen Straffelov eller Strafferet kunde naa ham. Hans Foresatte, Overførsteren, kunde end ikke afholde sig fra at rose ham for hans, rigtignok strænge, men fuldt ud tjenst- og pligttro Forhold. Men Undersøgelsen skulde for mig faa et andet Resultat, den aabenbarede mig en Gaade, en dyb Livets og Hjærtets Gaade, som jeg desuden fik Opløsningen til. Det var om Eftermiddagen, at jeg an­ kom til Skovriderhuset i Winkelhorst. Sommerdagen var varm. I Skoven var det friskt og skyggefuldt. Jeg var bleven. Det sagde jeg til Bonden. Den gamles Øjne lynede:

Reform Fodtøi er anbefalet af mange Læger, udmærker sig ved sin brede, magelige Fa- gon, bør bruges af Enhver, som vil gaa bekvemt og ikke generes af sit Fodtøi. Reform-Fodtøi er liaand- forarbeidet af de fineste, bedste Skind- og Læder­ sorter og ikke dyrere end almindeligt prima Fodtøi. Magazin frangais, 2, Ny Østergade 2. Svaneapothekets Eiendom. Bal- Sæsonen. Elegante Herre-Balsko, nyeste Mode, kun 9 V 2 Kr. Gemse - Snøresko kun 87a Kr. Magazin frangais, 2, Ny Østergade 2. Svaneapothekets Eiendom. Dame- Balsko med elegante Sløifer kun 4 Kr. Silkesko i alle Mode­ farver for 4,472, 6 å 10 Kr. Magazin frangais, 2, Ny Østergade 2. Svaneapothekets Eiendom. Skøite- Støvler til Herrer, Damer og Børn. Heraf føres et stort Udvalg fra ganske billige til de eleganteste. Magazin frangais, 2, Ny Østergade 2. Svaneapothekets Eiendom. IHP"” Ordres mod Post­ forskud. Ethvert Par Fodtøi, som ikke er efter Ønske, om­ byttes.

«L D . H . T e m n i e .

Jeg var Kriminalrets assessor i N. i Øst-Preussen. En Dag i Sommertiden kom en Bonde fra Omegnen til mig. Det var en smuk og kraftig gammel Mand med snehvidt Haar. Aldrig skal jeg glemme det smertelige Udtryk, der hvilede over hans haarde, furede Ansigt. „Hr. Assessor,“ sagde han, „den konge­ lige Skovrider i Winkelhorst har i Nat skudt min Søn, — min eneste. “ Forholdsvis rolig fremførte han de første Ord, men da han sagde: „Min eneste“ — da strømmede Taarerne ned ad hans vejr­ bidte Kinder. Jeg lod ham samle sig lidt. Saa bad jeg ham fortælle. Det var en ganske simpel Historie, han havde at meddele. Den Slags Til­ dragelser forekom desværre den Gang oftere, ikke blot i hint Revier eller denne ene Provinds. En sørgelig Lovbestemmelse fremkaldte dem over hele Landet. Den gamle Bonde havde kjøbt nogle fældede Træer i den kongelige Skov. Hans Søn var kjnrt ud med en Karl, for at hente dem. Medens de var ved at læsse Træerne paa Vognen, kom Skovrideren til. Der var bleven solgt Træer til flere Personer. De solgte Bunker laa sammen i Rækker. Skov­ rideren paastod, at Bondens Søn læssede af en fremmed og større Bunke og for­ langte, idet han anviste ham en anden Bunke, at han atter skulde læsse Træerne af. Den unge Bonde paastod, at han var i sin Ret. Skovrideren fastholdt sin Be­ faling og erklærede, at han baade vilde og maatte gjennemføre den med Magt. Den unge Bonde truede med at sætte haardt mod haardt. Skovrideren nærmede sig. Bonden hævede truende sin Øxe mod ham. Skovrideren lagde sit Gevær an paa ham, og opfordrede ham til at lægge Øxen fra sig. „A ld rig!“ raabte Bonden. Skovride­ ren gjentager sin Opfordring, ellers skyder han. Det kunde han jo vove, raaber Bon­ den, idet han svinger sin Øxe. Saa skød Skovrideren Bonden ned paa Stedet. Saaledes fortalte den Dræbtes Fader mig selv hele Tildragelsen, som han havde den fra Karlen, der havde været tilstede, da Drabet skete. Han forlangte af mig, at „Morderen “ skulde straffes. Skovriderne blev med