S_GamleCarlsberg_1847-1897

STRUENSEESINDUSTRI-OGLAUGSPOLITIK 75 en Selvfølge, at den enevældige Statsminister uden Betænkning forsøgte dette. Vi se da ogsaa Antallet af Frimestre stadig udvides, og til Lali­ genes Klager over Fuskere og Bønhaser som i andre Retninger tages der intet Hensyn. Allerede 1770 havde Stadens 32 Mænd paa Laugenes Foranledning klaget over det stigende Antal Frimestre, men Svarel var: »at dette Slags Foranstaltninger vare dem aldeles uvedkommende, hvorfor de i Fremtiden havde sig derfra at enlholde«, Gjentagne Klager i samme Retning, Henvendelser Ira Laugene til Kongen, besvaredes paa samme Maade, og den under S truensee indførte Pressefrihed, der f. Ex. af M artfelt benyttedes til Fordel for Laugene, fonnaaede heller Intet at udrette. Det er utvivlsomt, at Statsministeren kun ved sit bratte Fald hindredes i at ophæve Institutionen. I lians Efterladenskaber findes et udateret Udkast, der gaaer i denne Retning. Der fordres heri som eneste Betingelse tor at opnaa Mesterstillingen en vis Lære­ tid som Dreng og en vis Arbejdstid som Svend, ellers bortfalde alle andre Hindringer i Form af Bekostninger, Mesterstykke el. a. Kun i de Haandværk, der kræve Færdighed i Tegning som Forudsætning, skulde Kunstakademiet godkjende et Stykke Arbejde, inden Vedkommende maatte nedsætte sig som Mester. Denne Ordning skulde være kundgjort Magistraten paa sædvanlig Maade som Kabinetsordre, men S truensees Fald hindrede det. I hvad der foreligger som fuldbyrdet Kjendsgjerning eller ollieielt tilsigtet Maal, kan man allsaa ikke sige, at Struensee slog ind paa nogen ny Bane overfor Haand værket. Han tortsatte kun i rask Tempo den, der var betegnet af Henrik Stampe ved Reskriptet al 1(1. April 1761. Alligevel var hans Laugspolitik ikke det, der gjorde barn mindst for­ hadt. Det var daa Hige Tider i Kjobciilxivn. Allerede under hRederi k V havde man reageret stærkt mod dit højtidelige, pietistiske Regimente under Faderen ved at slaa Gjækken ordentlig løs. Allerede dengang havde man levet over Evne, men man havde selv taget Initiativet, og maatte man betale, saa havde man idelmindste selv hall fornøjelsen

l o *