S_GamleCarlsberg_1847-1897
STRUENSEESINDUSTRI- OGLAUGSPOLITIK
74
Struensee havde ledsaget Kongen paa Udenlandsrejsen til England og Frankrig i 1768, og der kan næppe være Tvivl om, at han i alt Fald her har stiftet Bekjendtskab med Økonomer og Politikere af den ny Skole eller med deres Skrifter. Ikke alene hans Stilling til Fabrik- industrien, men hans Interesse for Landvæsenet, ja hans Raad med Hensyn til Kronprindsens Opdragelse paa Grundlag af Rousseauske Ideer, gjør det sikkert. Desuden havde den ny Tid allerede begyndt at sætte Spor i vor egen økonomiske Litteratur. Prokansleren Erik Pontoppidan var ganske vist Merkantilist og ligesom Fr. Lutken en varm Beundrer af Tyskeren Justi, men begge skilte sig dog fra denne i enkelte Punkter. Saavel »Danmarks og Norges økonomiske Magasin« som »Økonomisk Journal« vare merkantilistiske, men indeholdt dog ogsaa Artikler, der gik i anden Retning, f. Ex. de, der vare skrevne af S to c k f le th -P ih l, der var halvt Fysiokrat. Men endelig havde vi i O. D. Lutken (1713—1788) en original og dygtig Repræsentant for den antimerkantilistiske Retning, der havde fortjent større Paaagtning, end han fik. Paa Fabrikindustriens Omraade blev da Struensees Regimente Sig nalet til et fuldstændigt Omslag. Med sit sædvanlige Hastværk og med sin doktrinære Radikalisme, borttog han Grunden under Fødderne paa den, ved i videst mulig Udstrækning at berøve den Statsunderstøttelse. De i første Afsnit Side 6 anførte Tal paa Textilarbejdere i Kjøbenhavn før og efter den Struenseeske Periode tale højt om Virkningerne af hans Forholdsregler, og det maa undre, at en saa begavet Mand kunde være blind for de rent politiske Følger af en Politik, der med eet Slag gjorde Tusinder af Mennesker brødløse. Hvad Haandværket angaaer, kan man ikke tale om noget egentligt Omslag i Politiken under Struensee, thi Omslaget fandt Sted ved Reskriptet a f 10. April 1761, cfr. den Side 65 citerede Sætning af dette Aktstykke. Ved en streng Gjennemførelse af Reskriptets Aand maatte Laugsordningen undergraves, ogsaa uden yderligere Indgreb, og det er
Made with FlippingBook