S_GamleCarlsberg_1847-1897

ØKONOMISK TILBAGEGANG UNDER CHRISTIAN VII

7 0

Kongen var ganske vist usædelig og fordrukken indtil Forfald, men Hoffet som saadant havde ikke ligefrem ført an i en sandseløs og kost­ bar Kehraus, der strakte sig fra Dag til Dag Aaret rundt. Dette blev Tilfældet under Christian VII. Allerede paa sin Uden­ landsrejse, paa hvilken han øste Penge ud med begge Hænder, udgav han i 9 Maaneder 243,813 Rdlr. Spec. eller c. 950,870 Kr. Dette kræ­ vede Extrapaalæg og Extraskatter. Men da han kom hjem, da Struensee officielt førte an, og hans Forhold til Dronningen begyndte, indledtes en Æra, der passende kan betegnes som »den store Maskerades«. Udgifterne øgedes yderligere ved daarlig Høst, med deraf følgende høje Kornpriser, og hvad Indtægterne angaa, vare de i hurtig Tilbagegang. Medens Handelen paa China endnu betalte sig, men led Afbræk ved en Skat paa The af 8 Sk. Pundet, der dog ophævedes mod en mindre Erstatning til Staten i 1771, saa stod det daarligt til med den ostindiske Handel. Ogsaa den afrikanske og den islandske Handel gik tilbage, og Handelen paa vore vestindiske Øer, der betalte sig glimrende, maatte vi dele med Hollænderne, fordi disse ydede Planterne Laan, som vi vare for fattige til at forstrække dem med, men naturligvis paa Betingelse af, at betydelige Dele af Øernes Export og Import gik over paa hollandske Hænder. Men værst af Alt var det maaske, at den betydelige Fragtfart paa Middelhavet, der i Aarene 1755 til 1770 aarlig beskjæftigede 200—300 danske og norske Skibe og flere Tusinde Sømænd, foruden at den i de nævnte 15 Aar havde indbragt omtrent 14 Millioner Rdlr., standsede paa Grund af Freds­ brudet med Algier , der foranledigedes ved Deyens Sørøverier. I Aarene 1771—72 var der af de nævnte Grunde virkelig Nød i Kjøbenhaun. Naturligvis kan man ikke tage Klagerne fra de Interesserede ganske bogstaveligt. Under Enevælden henvendte man sig til Kongen og Re- gjeringen som Børn til Forældrene. Ogsaa Formen var, trods al Eti­ kette, Barnets. Man anførte faa Kjendsgjerninger, men skreg op og over­ drev til det Yderste i sin Fremstilling. Men selv en Mand som Histo­ rikeren og Gehejmearkivaren Lancerer udtaler: »i Aaret 1771 truedes