S_GamleCarlsberg_1847-1897

CHRISTIAN VII. ANTIMERKANTILISMEN

7 3

Den ulykkelige Christian VII’s Regjeringstid (1766—1808) falder i fire Afsnit. Tiden fra Tronbestigelsen til Struensees Ophøjelse til Kabinets­ minister (1771), det kortvarige Tidsrum til Struensees Fald (1772), den saakaldte Guldbergske Periode (til 1784) og Afsnittet til Kongens Død, i hvilket Kronprindsen, den senere Frederik VI, fører Forsædet i Stats- raadet, hvori A. P. B e rn s to rff optages. I den første Periode sker Intet af Betydning for vor Fremstilling, men saa meget mere i de senere. S truensee var afgjort Antimerkan tilist. Følger man hans Foranstalt­ ninger paa Handelspolitikens Omraade, kan man ikke værge sig mod Indtrykket af, at han var det med fuld Bevidsthed. De bære nemlig det afgjort doktrinære Præg, der plejer at vise tilbage paa Theoretikeren. Dette kan heller ikke undre. Struensee var en kundskabsrig og særlig sprogkyndig Mand, og i Udlandet stod forlængst den antimerkantilistiske Litteratur i fuldt Flor. Allerede i det 17. og i første Halvdel af det 18. Aarhundrede var en maadeholden antimerkantilistisk Retning re­ præsenteret i England ved saa berømte Navne som Hobbes, Wm. Petty, Dudley N o rth , John Locke og Cantillon. I Frankrig udgav allerede 1707 Vauban sin: »Projet d’une Dîme royale«, der almindelig tilskreves Boisguillebert. Denne havde fra 1697 til 1712 udgivet en Række glimrende Skrifter, der i alle Tilfælde stykkevis angreb Hovedpunkterne i den merkantilistiske Lære. Abbé de Choisy og Æstetikerne Bossuet, Fenélon og Racine skreve i samme Retning, og ved det 18. Aarhundredes Midte Montesquieu ligeledes. En strengere spansk-italiensk Retning var 1640 begyndt med Spanieren Faxardos »Idea principis christiani« og støttede sig et Aarhundrede senere (1737) til Italieneren Bandinis »Sopra la maremma«. Men derhos var Grundlaget tor den økonomiske Lære, der stod som Merkantilismens ensidige Modsætning: Fysiokraternes, allerede dannet gjennem François Quesnays (1694 1774) Skrifter, og man stod ligefor Udgivelsen af den klassiske Nationaløkonomis Hjørne­ sten, Adam Smiths berømte Værk, der udkom 1776. A. F r a e n k e l : GamleCarlsberg ^®