S_GamleCarlsberg_1847-1897

RESKRIPTAF1761. ØLBRYGNINGEFTERFREMMEDMØNSTER(1757)

72

drikken, der er kommen i Brug«. Selvfølgelig maatte den stigende Brug af The og Kaffe indvirke paa Bryggernæringen. Naar Vin og fremfor Alt Brændevin ikke nævnes, er det kun, fordi disse Konkurrenter nu ere saa gamle, udbredte og grundfæstede, at det er overflødigt. Lauget søger at imødegaa Tilbagegangen ved den tidligere omtalte Trafik at kjøbe Bryggergaarde og derefter nedlægge dem, men dette standses ved Beskriptet af 1761, der forbyder det, og derhos stadfæster det da bestaaende Antal Frimestre. Disse ere de eneste Frugter af den liberalere Laugspolitik, der tilfalde Bryggerne. Omkring Midten af det 18. Aarhundrede, ligesom i 1687 (smign. Side 42), har Muligheden for en teknisk Udvikling i Bryggeriet, uanset Laugsinstitutionen, været given gjennem Tilvirkningen af fremmede Øl­ sorter. Denne Gang var Tilladelsen hertil endogsaa unddragen Omgangs­ brygningens kvælende Favntag, idet der i 1757 gaves Jacob Christensen Kautrup Tilladelse til at gjenoptage Brygningen af de gamle Ølsorter: Momme og B ryhan , der dengang vare ude af Brug. Men heller ikke nu naaede denne Mulighed til Udvikling. Baade vare Forholdene i det Hele kontrære, og der manglede de egnede Personligheder. Naturligvis modsatte Bryggerlauget sig ihærdigt Bevillingens Udgivelse, og lige saa naturligt chikanerede det Indehaveren paa det Eftertrykkeligste, da han alligevel fik den. Chikanerne vare dog her begrundede. De bestode i Inkvisitioner i Kautrups Hus under Paaskud af, at han under Dække af sit Privilegium bryggede og solgte almindeligt 01, og da Striden havde antaget saadanne Dimensioner, at en Kommission blev nedsat for at undersøge Sagen, viste det sig virkelig, at Kautrup paa denne Maade i stort Omfang var gaaet udenfor sit Privilegium. Han straffedes med Mulld, og de to Ølsorter overgaves til Laugsmedlemmernes fri Produktion, uberørt af Omgangsbrygningen; men heller ikke saaledes kom de til at danne Udgangspunktet for noget teknisk Fremskridt.