S_GamleCarlsberg_1847-1897

58

KONGENS BRYGHUS

K j ø b e n h a v n s Slot var imidlertid som bekjendt meget indskrænket i tidligere Tid, og dette er formodentlig Grunden til, at Bryggerset flyt­ tedes fra Slottet ud til Østerport, hvor det brændte i Aaret 1540. Om­ trent samtidig anlagde C h r i s t i a n III et nyt Bryghus, bestemt til at brygge en særlig og bedre Slags 01, det saakaldte Goseøl eller Gaas. Bryggeriet anlagdes paa den nuværende »Vandkunst«, i hvis Nærhed »Gaasegade« endnu minder om det, uagtet det af Ejendommens Over­ dragelse i Aaret 1574 til en » E m m a n u e l Smed« kan ses, at dette Bryg­ geri ikke bestod længe. Det gamle Bryggeri flyttedes efter Branden op til Slottet igjen, hvor formodentlig de Udvidelser, der fandt Sted baade under C h r i s t i a n III og F r e d e r i k II have skaffet Plads til det. Der er ganske vist Mulighed for, at der altid har været Bryggers paa Slottet, og at det i 1540 afbrændte altsaa har været et andet, der hørte til den kongelige Hofholdning. Dette er dog ikke sandsynligt. Slottets tidligere indskrænkede Plads, i Forbindelse med det hele huslige Liv, der førtes baade af C h r i s t i a n IIP s Dronning D o r o t h e a og af F r e d e r i k IF s Dronning S o p h ia , gjør det sandsynligere, at Bryggerset har været udflyttet og at man derefter har villet have det tilbage paa Slottet. Ikke alene de kongelige Prindsesser, men Hofdamerne og Døtre af Adelige opdroges nemlig her til at spinde og væve, lave Mad o. s. v. under en streng Hustugt, som Dronning S o p h ia f. Ex. drev saa vidt, at en Husjomfru, der havde set for venligt til en Hofjunker, efter Suhm »af Hds. Majestæts egne Hænder fik Bis paa det Sted, man i ærbare Selskaber ej nævner, men dog dagligen sidder paa«. Det maatte under saa borgerlige Forhold ved Hoffet falde naturligt at ønske Alt, hvad der hørte til Hofhusholdningen samlet om sig. Bryggerset laa fra omtrent Midten af det 16. Aarhundrede i Nærheden af den Grund, der nu optages af det store kongelige Biblio- thek. Det var stadig privat, hvilket blandt andet ses af, at Lønningerne til Bryggeren og hans Folk udrededes af Kongens Kasse. I Begyndelsen af 1603 brændte det, hvorefter det atter opførtes paa Slotsholmen.