S_GamleCarlsberg_1847-1897

ØL OG BRÆNDEVIN I DET 18. AARHUNDREDE. KONGENS BRYGHUS

57

i Vejen ved Udøvelsen af hans Pligt. Før 1779 maatte nemlig Told­ betjentene selv anlægge Sag mod Bønder, der havde brændt Brændevin i Smug. Betjentene maatte føre Bevis o. s.v., og kunde de ikke faa Bonden overbevist, maatte de selv betale Omkostningerne ved Sagen. Faldt der endelig en Mulkt, saa slog man sig sognevis sammen om at betale den, og den var altsaa virkningsløs. Det er under disse Forhold ikke vanske­ ligt at forstaa, at Toldvæsenet hellere lod sig bestikke for at lukke Øjnene i, end løbe Risikoen at komme til at betale for at lukke dem op. Mellem Tredjedelen og Halvdelen af al Brændevin, der konsume­ redes i J y l l a n d paa denne Tid, var tilvirket i Smugbrænderier. I For­ hold til, hvad der i det Hele blev drukket i Datiden, betød derfor de c. 7 Tdr. tyndt 01 pr. Individ ikke meget. De maa snarere betragtes som Skjærmbrædt for enorme Kvantiteter Brændevin efter den senere saa bekjendte Formel: To og en Halv. De nye Laugsartikler af 1739 indeholde en Bestemmelse, der har Hensyn til et Bryggeri, som i lang Tid har indtaget en Særstilling og voldt baade Lauget og Regjeringen mange Gjenvordigheder. Det er Kongens Bryghus. Som i Middelalderen og langt ind i den nyere Tid enhver større Husholdning havde sit Bryggers, saaledes var det samme naturligvis Tilfældet med den kongelige Hofholdning. Ud af dette rent private Foretagende udvikler sig i Tidens Løb det industrielle, Nutiden har kjendt, under Navn af »Kongens Bryghus«. Oprindelig havde det sin Plads paa K j ø b e n h a v n s Slot, altsaa som ethvert andet privat Bryggers ogsaa i stedlig Forbindelse med den Husholdning, det hørte til. I 1454, altsaa under C h r i s t ia n I, træffe vi dets Spor i et Inventarium, der er optaget paa Slottet, og som nævner, at der i »Bryggerhuset« fandtes: »4 Ølkar, en Bryggerpande og en Urt- kjedel, 1 Skippund Humle« etc. o A. Fraenkkl: Gamle CarlsberK