S_GamleCarlsberg_1847-1897

36

ENEVÆLDEN OG LAUGENE

Gjennem hinanden modsigende Forordninger, gjennem Motiveringer, hentede fra Helhedens Forhold til Delene o. s. v ., se vi derfor overalt, hvor det autonome Laug er naaet til Gyldighed, en indre Kamp hos den absolute Stat, inden den sætter sin Autoritet i Laugsautonomiens Sted. Det er først da Autonomien mere og mere misbruges, da den husindustrielle Konkurrences Tryk fra Laugenes Side imødegaaes ved ganske absurde Forholdsregler, hvis fælles Maal er atgjøre Haandværker- næringen privilegeret for visse Familier, med Udelukkelse af alle andre, det er først da denne Laugspolitik fører til ligefremt Oprør fra de Ude­ lukkedes Side, der trods deres Drenge- og Svendeaar ikke kunne faa Ad­ gang til Mesterstillingen, at den absolute Stat skrider endeligt ind og sætter Byøvrigheden over eller i det Mindste ved Siden af Laugs- øvrigheden. Hos øs var Forholdet et ganske andet. Her have vi næppe nogen­ sinde kjendt det autonome Laug i samme Forstand som f. Ex. i T y s k ­ og i de fleste italienske Stæder. Selv vore ældste be- kjendte Laugsskraaer bære ikke Præget af Autonomi i denne Forstand, og selvfølgelig var dette ganske udelukket ved Laug, der først dannedes eller først modtoge deres egentlige Præg under Enevælden. De Misbrug af Laugsi nstitut ionen derfor, som ogsaa vi have at notere i saa rigeligt Maal, niaa broderligt deles mellem Enevælden og Laugsmestrene. De Svingninger frem og tilbage, vi kunne paapege i Enevældens Laugs­ politik, ere ikke begrundede i Kongernes Frygt for at bryde den legi­ time Autonomi, men i en iøvrigt let forstaaelig Uklarhed i deres øko­ nomiske Politik overhovedet. For vore Enevoldskonger falder den merkantilistiske Industripolitik godt i Traad med Laugsordningen. De se ikke, at Industriens Brød maa blive Laugsordningens Død, hvilket er let at forstå», fordi vor merkantilistiske Industri aldrig liaaede at erhverve Brødet. Alligevel dukker der af og til Tvivl op hos den ab­ solute Regjering med Hensyn til Laugsordningens Hensigtsmæssighed i det. Hele. Den ytrer sig ved en forstærket Udnævnelse af Frimestre, l a n d , F r a n k r i g