S_GamleCarlsberg_1847-1897

ENEVÆLDEN OG LAUGENE

35

grændsning af Konkurrencen, end det efter Sagens Natur var muligt. Da Bryggerierne ikke efter faa Maaneders Forløb ere i Stand til at præ­ stere et Produkt, der kan tage Kampen op med Vinen, slutter man, at Grunden er den ubegrændsede Ret til at drive Bryggernæring, og paa dette Grundlag indledes en Forhandling med Kjøbenhavns Magistrat, der forbereder Bryggerlaugets Gjenoprettelse næste Aar, 1622. Idet Kongen udtrykkelig udtaler til Magistraten, at Grunden til det daarlige 01 er den, at Enhver kan brygge, paalægges det Bestyrelsen at udvælge det fornødne Antal Bryggergaarde, hvor der er bedst Vand og Lejlighed og bekvemmest tor Indvaanerne. Disse Bryggergaarde havde derefter, med Udelukkelse af alle andre, Ret til at brygge til Salg i Byen, lige­ som de skulde forsyne Flaaden med 01. De vare underkastede For­ pligtelse til at lade Produktet »vrage«, det vil sige undersøge, eventuelt kassere, hvis det ikke fandtes godt nok, og maatte holde den af Magi­ straten fastsatte »Taxt« eller Pris. Vi træde nu ind i Enevældens, og hvad vi kunne kalde den bevidste Merkantilismes Periode, hvorved dog parenthetisk maa bemærkes, at vore første Enevoldskonger langtfra gik saa vidt i Gjennemførelsen af de merkantilistiske Grundsætninger, eller rettere, at de ikke skruede dem saa langt ud over deres oprindelige Mening, som de senere, navnlig til noget over det 18. Aarhundredes Midte. Vore Enevoldskonger havde det forholdsvis let i deres Stilling til Laugene. I andre Lande, hvor Laugsdannelsen var organisk, var Ene­ vælden langt vanskeligere stillet overfor dem. Dette laa i, at Laugenes Stilling i disse Lande hvilede paa deres al Landsherren for Aarhundreder siden anerkjendte Autonomi. Medens nu de absolute Herskere politisk maatte se skjævt til de autonome Laug, fordi disse »Stater i Staten« poli­ tisk stode i stik Modsætning til det bærende Princip i Absolutismen, saa hvilede de paa den anden Side paa »Legitimitetens« Princip, der ogsaa hørte til den absolute Stats Hjørnestene, som den trykkede sig ved at lægge Haand paa, selv hvor de laa i Vejen for dens egne Interesser.