S_GamleCarlsberg_1847-1897

20

BESTRÆBELSER FOR AT ADSKILLE SALGET AF DANSK OG FREMMED ØL

ganske upraktisk. Det er naturligvis Malt, der gjøres til Salg, der skal bære den, og hvor der gjøres Malt til Salg, brygges der rimeligvis ogsaa 01 til Salg, hvad der desuden fremgaaer af den anførte Bestemmelse i Skræddernes Laugsskraa. Forskjellige Bestemmelser i disse Byretter vise, at det danske 01 allerede dengang stod betydeligt tilbage for det tyske. Efter Biskop I n g v e r s Forordning af 1281 fremhæves ganske særlig det tyske 01 som en Vare, man bedrages med. Det sælges, som det hedder, med »ubestemt og tor ringe Maal til Skade for Kjøberne og Ødelæggelse for Sælgernes Sjæle«. Dette viser, at det har været særlig stærkt begjæret. Angaaende det danske 01 findes intet lignende Paalæg, naturligvis fordi det efter Varens Kvalitet ikke har kunnet betale sig at løbe nogen Risiko ved at knappe af paa Maalet. Hvor stor Fristelse, der har foreligge! i saa Henseende med Hensyn til det tyske 01, ses desuden af den strenge Straf: Band- sættelse, der idømmes den, der giver Undermaal, og af Bestemmelser i følgende Byretter ses, at man blandede det tyske 01 med mindre værdifuldt, hvorhos der gjør sig en vis Bestræbelse gjældende efter at adskille Salget af de to Varer, paa lignende Maade som nutildags ved Salget af Smør og Margarine. Denne Bestræbelse faaer endelig i C h r i ­ s t o f f e r a f B a y e r n s Byret af 14. Oktober 1443 et fuldkomment klart Udtryk, idet dens 4. Punkt lyder: »Item skal Borgermestre og Raad herefter have deres Stadkjælder (Raadhuskjælder), hvor de skulle falholde tysk 01 og andet fremmed 01 til muligt (o: rimeligt) Kjøb, og sælge ud — af Huset deraf — til hvem, der vil hente i Kande«. I Raadhuskjælderen, Byens fornemste Beværtning, maa der altsaa ikke sælges dansk 01, kun fremmed, særlig tysk. Her kunde saaledes Byens mere velstaaende Borgere, der vilde have Sikkerhed for en god Vare, henvende sig, medens Almuen maatte nøjes med det ringere danske 01. I det 13. Aarhundrede og videre op i Tiden var altsaa 01 en ganske almindelig Handelsvare, og at den indrangeredes mellem de vigtigste egentlige Livsfornødenheder, viser den særlige Opmærksomhed, der