S_GamleCarlsberg_1847-1897

TYSK OG DANSK ØL SOM HANDELSVARE I DET 13. AARHUNDREDE

1 9

nemlig 1 om Vinteren og 1 0111 Sommeren«. Som Bestemmelsen er affattet, uden videre Begrundelse eller Kommentar, faaer man det Indtryk, at der har været solgt 01 i »Boder« og erlagt Afgift af Salget i umindelige Tider. Det 01, som her har været solgt, har rimelig­ vis været baade tysk og dansk. H c i n s e s t æ d e r r i e havde jo allerede den­ gang Haand i Hanke med vor Handel, og en af deres betydeligste Exportartikler var netop 01. Desuden ses det positivt af en Skrivelse Ira R o s k i l d e -Bispen I n g v e r , der fremkommer henimod 30 Aar efter ovennævnte Byret, nemlig 3. Maj 1281, og hvori Bispen giver »sin Foged og Baadmændene i K j ø b e n h a v n Fuldmagt1 til a t bestemme Maal og Vægt og sætte Pris paa Varer, især med Hensyn til Maal paa tysk 01, der ved altfor stor Efterladenhed solgtes med ubestemt og tor ringe Maal til Skade for Kjøberne og Ødelæggelse for Sælgernes Sjæle« (Kjøbhvns Diplmt. I). Dersom Nogen handlede mod, hvad Fogden og Raadet saaledes vedtog, skulde han efter Skrivelsen straffes med Band. Paa den anden Side er der samtidig solgt dansk 01, hvilket maa forudsættes dels efter de kjøbenhavnske Skrædderes 1. Laugsskraa af 1275 (Kjøbhvns Diplmt. I), hvis første Punkt fastsætter de Ydelser, den, der vil optages i Lauget har at præstere, og derimellem »2 Tønder dansk 01«, og fremdeles af en Tilføjelse til det ovennævnte Punkt 3 i Byretten af 1254, som findes i Biskop J o h . K r a g s Byret af 29. Januar 1294 (Kjøbhvns Diplmt. I), hvor det hedder: »Afgift af Maltgjøring tilfalder Biskoppen«. Det er urimeligt at antage, at denne Maltskat skulde være paalagt Malt, der gjordes i Huset til Husfornødenhed. Det vilde være beregnede paa Salg af tysk 01, uden at dog Salg af dansk 01 ved Siden af har været udelukket. At det har forholdt sig saaledes, og at det danske 01 i vid Udstrækning har været brugt til at spæde det tyske med, tyder den følgende Udvikling paa (se Texten). — Det er imidlertid ogsaa muligt, at Øren har haft en anden Værdi, idet baade Biskopperne og mangfoldige Stæder havde Ret til at slaa Mønt lige til C h r is t ia n III og F r e d e r i k II ophævede denne Ret. Det har dog væsentlig været Smaamønt (Ørtuger og

Penninge), der har været præget, Øren er allerede en større Mønt. 1 Kjøbenhavn stod, som bekjendt, dengang under Roskilde Bispestol.

3*