S_GamleCarlsberg_1847-1897

GJÆRINGSPROCESSEN

2 2 6

paa en Bryggerforenings Generalforsamling (Graz 4. Juli 1896) kunde udtale, at det ved hans Undersøgelser havde vist sig, »at der selv i de bedst indrettede Bryggeriers Bryghuse fandt en Ødslen med Varme Sted, som ved intet andet teknisk Varmeobjekt.« Dette maa egentlig undre. Thi med den sorgløse Meddelsomhed, der er karakteristisk for Mennesker, for hvem deres Beskjæftigelse er et Kald, udviklede Jacobsen allerede Fordelene ved sit Kogningssystem paa det internationale Brvgger- møde i Wien 1873, ligesom hans Kjedel har været beskreven samme Aar i Fasbenders »Zeitschrift fur Bierbrauerei«. Man har altsaa været langsom i Vendingen paa dette Punkt. Herhjemme varede det ogsaa noget, inden man kom med, men Resultaterne vare for betyde­ lige til at kunne overses, og med sædvanlig Liberalitet vare de til- gjængelige for Enhver, der vilde drage Nytte af dem, saaledes at der dog nu findes i det Mindste en Del af de større Bryggerier i Danmark , der arbejde med Jacobsens Kjedel. Den tredje af de Hovedprocesser, hvori Ølbrygningen falder, er Gjæringen, hvorved en Del af Urtens Sukker omdannes til Vinaand og Kulsyre. Til denne Proces knytter sig naturvidenskabelige Opdagelser, der ville blive omtalte i det Følgende, og hvis Betydning rækker langt ud over Ølindustrien. Til den knytter sig fremdeles Opfindelsen af Arbejdsmethoder og Arbejdsmaskiner, der gjøre det muligt at udnytte de rent videnskabelige Opdagelser i Praxis. At det varede længst, inden man fik Gjæringsfænomenerne ind under en rationel Betragtning, endsige fik dem til at virke saa at sige maskin mæssigt, saavidt dette overhovedet er muligt, beroede først og fremmest paa, at man her havde at gjøre med levende Væsener og ikke med dødt Stof, med en Livsproces og ikke med en mekanisk Proces. Gjæren bestaaer nemlig af levende Væsener i disses simpleste