S_GamleCarlsberg_1847-1897

BRYGGERIERNESOMFANGI BAYERN 123 raade. Denne maa siges med virkeligt Held at have bragt Overens­ stemmelse mellem Publikums Interesse paa den ene Side, Erhvervets og Produktionens paa den anden. Og Følgen har været, at denne Industri, der her havde langt mere at kjæmpe mod end i Nordtyskland og hos os, idet Vinen, som anført, var den oprindelige, nationale Nydelsesdrik, ved Begyndelsen af dette Aarhundrede stod paa et forholdsvis over­ ordentlig højt teknisk Standpunkt, og i vid Udstrækning var bærende for Landets Økonomi. Øllet, skriver Friherre v. K r e i t m a y e r ved dette Tids­ punkt, udgjør »det femte Element« i Bayern, og R u d i i a r d t udtaler i 1825: »den egentlige Hoved- og Nationalindustri i Bayern er Ølbrygningen«. Vil man nu indvende, at Bryggeritekniken ogsaa i Bayern var empirisk indtil ind i dette Aarhundrede, saa er dette jo rigtigt. Der er kun den For­ sk) el paa Tilstanden dér og hos os, at denne Empiri havde ført fremad. Den havde ledet til Udvidelse af Bedrifterne, en Bevægelse, med hvilken fremadskridende Teknik altid hænger sammen. Medens Landet vrimlede af smaa Bryggerier, hvis Opgave altsaa var at følge de store, produ­ cerede ved Slutningen af forrige Aarhundrede »Hofbrauhaus« i München over 22,000 Hektltr. aarlig. Netop dette Bryggeri, der var grundlagt i 1589, støttede sig direkte til den gamle Tradition fra Blomstringstiden i Nordtyskland, idet det i 1614 indforskrev en Brygmester fra Einbeck i Hannover, der var bekjendt for en Øltype, der skal have lignet den nuværende Münchener-Type. Af andre større Bryggerier fra forrige Aarhundrede kan nævnes det store Bryggeri i Burgfahrnbach ved Nürn­ berg, enkelte Domænebryggerier og ikke mindst Klosterbryggerierne, saaledes Paulanernes, hvis Tradition den Dag idag fortsættes i det viden om kjendte »Salvatorøl«. Erhvervets Frigjørelse, Regjeringens heldige Politik overfor det, førte altsaa til den Leddeling indenfor det, der netop er gunstig for det tekniske Fremskridt, og kjendte man end i Bayern saa lidt som her til de Naturprocesser, paa hvilke Maltning og Gjæring hvile, saa naaede man dog vidt i sin Stræben efter ad em­ pirisk Vej at aflure Naturen dens Hemmeligheder. Og dette Fænomen