S_GamleCarlsberg_1847-1897

124

ØLINDUSTRIENSUDVIKLINGI BAYERNI NUTIDEN

er jo meget langt fra at være enestaaende her. I mangfoldige Tilfælde erobrer Praxis først det, som Videnskaben senere forklarer og uddyber. Derfor er den videnskabelige Erkjendelse lige betydningsfuld for P rak­ tikeren, thi der er nu en Gang Forskjel selv paa den bedste Tradition, der udøves uden Forstaaelse, og saa paa at forstaa, hvad det er man foretager sig og hvorfor det maa ske netop paa den Maade. Det følger af sig selv, at den bayerske Ølindustri, staaende paa det her skitserede Grundlag, hurtigt maatte tilegne sig de yderligere Frem ­ skridt, vort Aarhundrede i saa rigeligt Maal har stillet til dens Raadighed. Overgangen fra haandværksmæssig eller primitiv mekanisk Bevægkraft (»Göpelwerk«) til Maskindrift, begynder i Trediverne ved G a b r i e l S e d l ­ m a y r i München og D r e h e r i Wien, Mænd, der begge vare aands- beslægtede med J a c o b s e n , og det behøver ikke at siges, at de store bayerske Bryggerier ere fulgte med i Udviklingen ogsaa i dette Aar­ hundrede. Men den bayerske Ølindustris Udvikling i det 17. og 18. Aarhundrede og de individuelle og nationaløkonomiske Resultater, der opnaaedes gjennem den, godtgjør positivt Berettigelsen af den Dom over vor egen Ølindustri indtil J a c o b s e n s Tid, som fældes i Slutningen af Afsnit II. Her nytter ingen Tale om manglende »Naturbetingelser«. Vi havde Alt, hvad man i saa Henseende kunde ønske sig. Kapital havde vi ogsaa; vi manglede kun Et: Mennesker. Og som saa ofte, særlig overfor Nutidens Undervurdering af Menneskets Betydning i Forhold til de andre Produktionsfaktorer, er her da Lejlighed til at mindes M a c a u l a y s berømte Tale for Titimers-Billen: »Naturen,« siger han , »bestemte Ægypten og Sicilien til at være Verdens Haver. De vare det engang. Gives der paa Jorden eller i Luften Nogetsomhelst, der kunde faa Skotland til at blomstre mere end Ægypten , Holland mere end Sicilien? Nej, det var Skotten, der skabte Skotland. Betragt Nordamerika. For to Aarhundreder siden vare de Steder, hvor der nu findes Fabriker, Hoteller, Banker, Universiteter, Kirker og