S_FrederiksbergGennem300Aar_1651-1951

store Masser, der alt om Aftenen vare dragne ud for at se Solen danse eller vende sig i H orizon ten paa P intse-M orgen , drak sig nu fulde og g jorde saa stærke Spektakler, at man næppe kunde tro , at man var i et christent Land«. F r e d e r ik s b e r g 1 8 ^ 7 — 1 9 5 1 . Den om fattende Bebyggelse og dermed følgende For­ øgelse af Folkemængden , der fandt Sted i Frederiksberg Sogn efter 185 - 0 , m ed førte, at den h idtilværende kommunale Forfatning med et m ed Hvidovre fæ lles Sogne- forstanderskab blev mere og mere uhensigtsmæssig. I Rigsdagen indbragte 1 8^7 der­ for flere Folketingsmænd , der havde været M edlemmer af Frederiksberg-Hvidovre Sogneforstanderskab, et Forslag om Ud sk illelse fra Hvidovre Sogn af Frederiksberg Sogn, »der har endel tilfæ lles med Kjøbenhavn, endel tilfæ lles med de danske Kjøb- steder og endel tilfæ lles m ed Landet. Den er kort sagt en M ellem ting m ellem alle 3 Klasser af Kommuner, som vi kjendte her i Landet.« Forslaget fik samme Aar Stad­ fæstelse som »m id lertid ig Lov angaaende Frederiksberg Sogns økonom iske Bebyggelse«. Sognet, der herved blev skilt fra Hvidovre Sogn, blev delt i et Bydistrikt - den D el af Sognet, der laa nærmest København, oprindelig begrænset af Fasanvejen, Lampevejen, nu H ow itzvej, og Falkoneralleen - og et Landdistrikt, der efterhaanden, som det skulde blive bebygget, kunde indlemm es i Bydistriktet. Om tren t samtidig blev den københavnske Bygningslov med enkelte Ændringer udvidet til ogsaa at gæ lde en Del af Frederiksberg Sogn, desværre for sent til at hindre Opførelsen af enkelte for ringe Boligkvarterer. D e t i Begyndelsen af i8^oern e om fattende Byggeri gik im idlertid trods yderligere Udstykninger næsten i Staa paa Grund af den alvorlige Pengekrise, som paa dette Tidspunkt havde ramt Landet. Først en halv Snes Aar senere kom der atter Fart i Byggeriet, hvortil forskellige i de forløbne Aar gennem førte tekniske For­ bedringer, bl. a. Vand, Gas og Kloakering, i høj Grad bidrog. Byen var herved blevet endnu m ere tillokkende end for som Bosted for Hovedstadens Befolkning, saaledes som W ilh e lm Henriques causerer i »Frederiksbergske Tilstande« 1 8 6 6 : »Naar Træer og Buske om Sommeren staae i deres fulde Pragt, naar Caprifolier, Roser, Viin- og andic Espaliertræer slynge sig op ad Husenes Mure, da skal Ingen kunne neg te, at Frederiks­ berg endnu paa mange Punkter ligner en yndig stor Have, hvis landlige Boliger ind­ byde de Veifarende til at bygge og boe derude. Hist og her sees en eller flere Koer hvilende i det alenhøie Græs, eller Geder og Faar høres brægende kalde deres Lam til sig; saadanne landlige Scener lige udenfor Stadens Porte have ogsaa noget eiendom - m elig t Tiltrækkende ved sig. Naar nu derfor en Familiefader med Kone og D o ttre en smuk Sommerdag, maaskee kort efter en m ild Regn har opfrisket Vegetationen og qvalt Støvet, g jør sig en Spadseretour udenfor Stadens Vo lde, er det da noget U n d e i, at D ø ttrene tilraabe ham: »hvor her dog maatte være yndigt at boe frem for inde i Kjøbenhavns qvalme Gader. See D ig dog om , her mangler jo Intet; hvor man gaaer, er man jo som i en Have, hør hvor smuk Musikken lyder over til os fra Frederiksberg A flee, her er jo Gasbelysning, V eiene ere som et Stuegulv, vil man til Byen en Dag, naar det regner eller sneer, gaaer der jo Omnibusser og Sporvogne til og fra Frede­ riksberg hvert Ø jeblik paa Dagen; Du kan jo passe dine Forretninger lige saa godt,

3 1