S_FrederiksbergGennem300Aar_1651-1951

P o l i t i k e r e n C. C. H a ll. Fotografi. Ved Afsløringen af Halls Statue i Søndermarken, to Aar efter hans Død, blev det beklaget, at det kun var et Sogn, der rejste hans Monument, og ikke Landet. Givet er det ogsaa, at hans Politik i de Aar, 18^7-63, han som Konsejlspræsident stod for Statens Styre, er blevet haardt bedømt, baade dengang og siden, men hans Person var altid højt skattet af Modstandere som Partifæller. Og han var Frederiksberg en god Mand. Der boede adskillige Rigsdagsmænd i Kommunen, men han repræ­ senterede Frederiksberg-Kredsen i Folketinget i en lang ubrudt Aarrække 1848-81 og havde sin Andel i Ved­ tagelsen af de vigtige Love af 18^7 og 1866. Hans Hjem paa Ny Bakkegaard, som han havde købt allerede i 1840 og besad til sin Død 1888, var et søgt Samlingssted for mange af Datidens førende Personlig­ heder.

ford i D u b o e r he rude , og desuden har D u jo altid talt om , at Ska tterne ere saa b illige he rude (husk paa den fæ le Krig sskat fra sidst), og at man i de t H e le kan boe og leve billig t h e r u d e . « Ud ta lelsen om Skatterne bør dog ikke tages for bogstaveligt, thi de mange Bygge­ arbejder i Forbindelse m ed den om ta lte Krigsskat maatte selvsagt stille s to ie Kra\ til Kommunens Finanser. Henriques bemærker derfor ogsaa i denne Forbindelse: »at naar Indkomstskatten lagdes til Grund for Opkrævningen af den person lige Skat, v ilde denne b e løb e sig til 1 , 7 pC t., hv ilk et vist nok maa erkjendes for at være en saa høj Byrde, at der tilv isse er al Grund til at være vaersom m ed at forøge Udg ifterne i b e ­ tydelig Grad .« Mange af de ældre Veje tabte efterhaanden deres landlige Præg. Efter 1 880 kom der yderligere Fart i Bebyggelsen . Falkoneralleen skiftede Karakter til Gade allerede i 80 erne, derpaa fu lgte Ørstedsvej god t e fter, og i 90 erne var den fuldstændige Bebyg­ gelse af G I. Kongevej og Frederiksberg A llé sket samtidig m ed , at der fremkom nye Forbindelsesveje m e llem disse og m e llem A lleen og Vesterbrogade. En Række særdeles dygtige, frem synede og in itiativrige M ed lemm er af Kommunal­ bestyrelsen skabte i Aarene indtil Aarhundredskiftet det fortrin lige Grundlag, paa hv ilket Byen i de fø lgende go Aar skulde udvikle sig til en storstadsmæssig præget, paa mange Omraader banebrydende By. Her skal kun nævnes Kredsens Folketingsmand fra 1848 til 1 8 8 1 , den kendte P o litik er C . C . Hall, og Formanden for Kommunal­ bestyrelsen fra 1 8 7 2 til 1 8 9 1 , Overretsjustitiarius N . F. Sch legel, der begge udførte et højst fortjenstfuldt Arbejde for Byens kommunale Selvstændighed . Under Schlegels Ledelse gennemgik Kommunen en stor og betydningsfuld Udv ik ling .

3 2