S_FrederiksbergGennem300Aar_1651-1951
é
t
de r navnlig sku lde fø re T ils yn m e d Passanterne i F r e d e r i k s b e r g A l l é , senere desuden ho lde O r d e n i Byen og om k r in g S lo tte t, he rund e r paase, at » ingen Be tle re og andre om s trø jfende Lø s gæn g e r e fo ru le jligede de hø jkonge lige H e r sk ab e r « . F o r at h emm e »L ed ig gang , S v ir og B e t le r i« b lev de r 1 8 0 1 ansat en lokal Po litim e s te r m ed 8 Be tjen te , h vo r a f F r ed e r ik sb e r g Sogn m e d B irkede lingen nogle A a r senere beho ld t de 4 . A f N a t - vægtere havde man ind til 185-4 kun een . Befordringsm idlerne var selvsagt m ege t faa i den ældre T id . Kroværten Hallebye havde i 1 829 forsøgt en Slags Kaperkørsel fra Runddelen til Stengærdet ved V e sterpo it (ved det senere T ivo li), m en det københavnske Vognmandslav hk hurtigt stoppet de tte Foretagende. Først i Begyndelsen af 4 orne v iste Omn ibusserne, de første Befor dringsm idler af den Art herh jemm e, sig i Frederiksberg A llé. Sogneraadsforstander- skabet var dog til at begynde med noge t betænkelig ved disse Omnibusser, da man frygtede, at de v ilde slide for stærkt paa Bredegades nye Brolægning. Flytningen i 1 8^2 af Dem arkationslin ien fra Falkoneralleen og Jagtvejen til Soer nes indre Rand m ed førte, at Bebyggelsen som en Stormflod væ ltede ud over Ø ster-, N ø r r e - og V e s t e r b r o . Æ n d r in g en k om i L ø b e t af faa A a r ogsaa til at v irk e kraftigt ind paa Bebyggelsen paa Frederiksberg. Den første af de nye Veje ved G i. Kongevej, Christianholm svej, nu Nyvej, var b levet anlagt 1 85 - 1 , og nu fulgte hurtigt An læget af Lykkesholms, Blanco Lunos og Forhaabningsholms A llé efter. Raadmand F. C. Biilow erhvervede i 1 8^2 e t stort Areal m e llem Gi. Kongevej og Ladegaardsaaen, hvorved Grundlaget b lev lagt til Villa kvarteret m e llem den nord lige D e l af H. C. Ørstedsvej og B iilowsvej. Ved GI. Konge vej m ellem Vodroffsvej og Værnedamsvej opstod nog le Aar senere Schønbergsgade- kvarteret paa en Grund, der i sin T id ved Gaarden Svanholms Udstykning var blevet køb t af Etatsraad Schønberg. Kvarteret hk et fuldstændigt bymæssigt Præg. Samtidig begyndte man Udstykn ingen af Jorderne Nord for Godthaabsvej fra Falkoneralleen . I en stor Have m e llem Frederiksberg A llé og Gi. Kongevej anlagde T ivo lis Grund lægger Georg Carstensen i 1 8 56-57 Forlystelsesetab lissem en tet »Alhambra«, og samme Aar b lev der paa den anden Side af A lleen bygget den store Pavillon »O d eon« , der først var Varieté og en halv Snes Aar senere blev til Frederiksberg Morskabsteater, Byens og Hovedstadens første Serveringsteater. Ikke alle Frederiksbergere saa med ven lige Ø jne paa det stigende Antal Forlystelser, der g jord e »Idyllen« m ere og m ere problematisk; man syntes, der allerede var tilstrækkelig af forstyrrende Adspredel ser. Støjen fra de m indre Forlystelsesetab lissem enter havde man gennem Aarene i nogen Grad forsonet sig m ed , m en da det nyopførte »Alhambra« for at lokke Folk ind anvendte Kanonsalutter og liv lig Hornmusik , var Omegnens Beboere næsten ved at fortv iv le. En aarlig tilbagevendende Fore tee lse , Vandringen til Bakkens Top P inse m orgen , gik paa den T id he ller ikke særlig stille af, saaledes om taler Bened icte Arne sen Kali, der boede i det lille Sted »L indebo« med grønne Skodder og gamle L inde træer i Allégade N r. 1 5 , Pinsemorgen 1 8 5 7 : »da Udskuddet af København og Frede- riksbergs Befolkning gjorde det frygteligste Kommers, der fra de mange Værtshuse og Traktør-Steder, ja, oppe fra Frederiksberg-Bakke, summede og hvinede om m ig. De
3 °
Made with FlippingBook