S_FrederiksbergGennem300Aar_1651-1951
Nord for Smallegade fandtes kun de faa Lystgaarde, og man kunde bag Frederiks berg Have skraa over Markerne ud til den yderst liggende »Frederiksgaard«. Om Gi. Kongevej og Falkoneralleens Udseende i 1 8 3 5 fortæ ller W ilh e lm Henriques i »Frede- riksbergske T ilstande« saaledes: »Gamle Kongeveis venstre Side havde en Bygning paa H jørnet af Værnedamsveien , m en derfra var aaben Udsigt lige op til A lleegaden . Paa hø ire Side fandtes foruden »Capellet« og Set. Jørgenslund ved Set. Jørgenssø Eien- domm ene Svanholm, N ø isom h ed , Forhaabningsholm, en lille Bygning ud til V eien ved Indkjørselen til sidstnævnte Sted, V ilhelm inelyst . . . . en Hjulmand Hansens Eien- dom og Smedehuset paa H jørnet af Falkoneeralleen. I sidstnævnte A llee laae til hø ire E iendomm ene Landlyst, A lleen lyst, Falkoneergaarden og Aahuset. Paa den m odsatte Side fandtes Mariendal, Teglgaarden, Sindshvile og Justitsraad Langelands E iendom .« Slotshaven forb lev efter Frederik VI’s D ød et stærkt yndet Opholdssted for Be fo lkn ingen . Søren Kierkegaard skildrer saaledes i 1 846 Haven i »A fsluttende uv iden skabelig Efterskrift«: »D e t er vel nu en fire Aar siden , at jeg fik det Indfald at v ille forsøge m ig som Forfatter. Jeg husker det ganske tydelig t, det vai en Søndag, ganske rig tig t, ja det var en Søndag-Eftermiddag, jeg sad som sædvanlig ude hos Conditoren i Frederiksberg Have, hiin vidunderlige Have, der for Barnet var Trylleriets Land, hvor Kongen boede m ed D ronn ingen , hiin deilige Have, der for Ynglingen var den lykke lig e Adspredelse i Folkets glade Lystighed; hiin ven lige Have, hvor der nu for den Ældre er saa h jem lig t i veem od ig O p lø ftelse over Verden og hvad Verdens er, hvor selv Kongeværdighedens m isundte Herlighed er hvad den jo er derude, en Dronnings Erindring af sin afdøde Herre; der sad jeg , som sædvanlig og røg m in Cigar.« H . P . Ho ls t tegner B illede t af S lo ttet i D i g t e t »A ften v and r in g « : Medens Sognet omkring Aarhundredskiftet havde haft c. 1 200 Indbyggere, om fattede det i 1 8 3 ^: 1 3 s Gaarde og Huse m ed c. i^ oo Indbyggere hvoraf henholdsvis 6 $■ og 880 i Byen. Omkring 1 8^0 var Antallet af Gaarde og Huse steget til næsten 200 m ed c. 3000 Beboere. Byen havde endnu et overvejende landsbyagtigt Præg. 1 84 1 fik Frederiksberg sammen m ed Hvidovre sit eget Sogneforstanderskab. I den An led ning blev Bredegade, der ligesom Smallegade og de øvrige Veje paa Frederiksberg ind til nu henlaa som Markveje, faa Aar efter brolagt. D e t store Gadekær, som laa 1 A llé gade paa det Sted, hvor Oehlenschlagers Statue nu staar, og som en Aarrække havde været anvendt som Branddam, b lev opfyldt og omdannet til Haver, og ved frivillige Bidrag blev der i Byens eneste Gader —Allégade, Smallegade og Bredegade —anbragt ialt 8 Tranlygter. F o r Po liti havde der i æ ld re T i d e r ikke væ r e t særlig. B rug - Byen havde nok i sin Sognefoged . 1 7 8 1 var der dog b le ve t ind ført en » V e j- P a t r o u i l l e « , o : en Opsynsmand , Dagen iler. G y ldn e Skye r M en hø jt oppe paa Terrassen Seile stolt paa H im lens Blaa, Kne jse r Somme r s lo tt e t smuk t H ist og he r en S tjerne p r ø v e r L ig et Fepalads de t skinner S lø re t at tilsideslaa. I de gy ldne Skyers F lug t.
29
Made with FlippingBook