S_FrederiksbergGennem300Aar_1651-1951

K o n g F r e d e r i k IV som K r o n ­ p r i n s . Maleri 1 693 af Hyacinthe Rigaud. Kronprinsen var kun 9 Aar gam­ mel, da han i 1 680 overtog den Lystgaard, som hans Farmoder havde indrettet for hans Fastre, og som nu blev døbt om fra Prinses­ sernes Gaard til Prinsens Gaard. I halvtredsindstyve Aar var Frede­ rik IV derefter knyttet til Stedet, først som Kronprins, siden som Konge, og det blev i den Periode fra et ret tarveligt Landsted til et virkeligt Kongeslot med det til­ liggende storslaaede Parkanlæg, et dansk Versailles. Paa sin Udenlandsrejse havde den unge Kronprins ogsaa gjort sig bekendt med dette Datidens store Forbillede, Solkongens Slot uden­ for Paris.

Modtagelsen af de fremmede fyrstelige Personer paa Gaarden og Kronprins Frede­ riks pragtfulde Fester m ed Dystridning og anden ridderlig Idræt, vakte m egen Op­ mærksomhed og trak Hovedstadens Folk til. I Bircherods Dagbog anføres saaledes den 27. April 1693- bl. a. »Blev ho ld t en kostbar Carroussel ved Prindsens Gaard paa ny Amager, hvilken hans Kongl. H. Prinds Frederik, saavelsom ogsaa hans Hr. Broder, Prinds Christian, bekostede og anrettede, Kongen og Dronningen (paa denne hendes Majestæts Fødselsdag) til Ære og Plaisir. Kronprindsen anførte et Parti R iddere, alle k lædte i røde, med Sølv cha- m ererede K iortler og hvide plumager paa Hattene. Prinds Christian anførte det andet Parti, som vaar i hvide m ed Guld chamererede K iortler og røde plumager. D e ho ldt deres Ringrenden og ridderlige ex erc itier m ed stor ziirlighed og uden den ringeste d isordre.« Skønt Bønderne havde mange økonom iske Fordele af, at Prinsens Gaard laa i deres By, forslog dette ikke, og deres Pengevanskeligheder blev større og større. Bønderne havde til at begynde m ed til alt for lave Priser bortlejet eller solgt D e le af den Jord, som Kongen havde overdraget dem . D e tte forøgede dog kun deres Nød ; thi Lejerne eller Køberne betalte ingen Andel i Afgifterne til Kongen. Til trods for at man viste

! 3