S_FrederiksbergGennem300Aar_1651-1951

/

I n g e n i ø r o f f i c e r e n H a n s H e i n r i c h S c h e e l . Maleri af ubekendt. Det var som uddannet Ingeniør, og som saadan med Forstand baade paa Fortifikationsvæsen og Haveanlæg, at H. H. Scheel indskrev sit Navn i Frederiksbergs Historie. Det var ganske vist den kendte svenske Arkitekt Nikodemus Tessin den Yngre, som udkastede Planerne til det nye franske Haveanlæg ved Frederiksberg Slot, men det var Scheel, der ikke blot omformede dem paa Papiret, men ogsaa forte dem Ira dette ud i Virkeligheden ved Hjælp af et større Opbud af Soldater fra Kron­ prinsens eget Regiment. Det var endelig ogsaa Scheel, som efter Hollæn­ derbyens Brand i 1 69 7 udarbejdede et Projekt til Byens Genopførelse og derved skabte Smallegade.

Overbærenhed og Gang paa Gang eftergav eller nedsatte A fgifterne, maatte Myndig­ hederne skride ind i 1680erne, da næ sten Halvdelen af Ny Hollænderbyens Jord var komm et paa fremm ede Hænder. 1689 b lev velhavende københavnske Bryggere, Ba­ gere og Slagtere fradømt de Jorder, som de »af K ristenkærlighed« havde overtaget for at hjælpe de forarmede H o llændere. D isse slap m ed en T ilrettev isn ing , da man skønnede, at de havde handlet i god Tro. Søndag den 13. Juni 1697 indtraf im id ler tid den U lykke, der skulde gøre en brat Ende paa den vanskelige Situation. Københavns Brandmajor, Fontæne- og G ro tte ­ m ester samt Blikslaaer, Godfried Fuchs skriver i »U lyck e lige Hendelsers lyckelige H indrelser« 1701 herom saaledes: »Paa Nye-Amager tæntis om Afftenen im e llem Fem og Sex en stor Ild, som form edelst mangel paa Vand og Spøyter opbrændte og i Aske lagde nesten den h ee le Bye; m en der mand fornarn at Hans Kongl. Majstets Fystgaard, og stod i stor Fare, lod jeg efter det høye Herskabs naadigste Befaling nog le Spøyter strax did udføre, hvor ved nest Guds naadige Bistand samme Gaard b leff Conserveret, foruden e t par andre Gaarde som tillig e derved bleve redd ed e .« Foruden nævnte Gaarde b lev ogsaa Kirken reddet. »A tten fattige og bedrøvede Amager-Mænd« henvend te sig nu til Kongen og er ­ klærede, at de ingen andre Steder i Fandet kunde bjerge Føden , og at de m ed mange Baand var kny ttet til Ny-Amager, hvorfor de bønfaldt om at beho lde de gam le R e ttig ­ heder, men kort efter b e stem te Kongen, der form en tlig nu havde udkastet andre Planer for Fadegaardsmarkens Anvendelse, at da Bønderne ikke havde ho ld t sig Privi­ leg ierne efterre tte lig , var tilbage m ed Afgiften og havde afstaaet Jord til fremm ede, kunde de ikke længere beholde deres Jorder. Saafremt de ønskede at b live boende og

• 4