S_FrederiksbergGennem300Aar_1651-1951

Blandt de første var saaledes Christian IV ’s Datter m ed K irsten Munk, Elisabeth Augu­ sta, yngre Søster til Leonora Christine, og Enke efter Eians Lindenov, en m eg e t mand­ haftig og v id tlø ftig Dam e, der g jo rd e Gæld alle Steder, ogsaa i H o llænderbyen , skønt Kongen gav hende rigelige Naalepenge. D e t var paa hendes Andragende i 1673 om Forhøjelse af Aarspengene til 3 100 Rdr., at Christian V egenhænd igt reso lverede : »D e t er for m ege t; seer til, I persuaderer H inde til at vere lit m eere resonabel; ind til 2000 Rdr. udi alt Aarlig vil Jeg unde H inde; veed I kun, hvor I kan fly H inde dem , saa man icke altid schall vere plaget af H inde« . Endvidere ejede Admiral N ie ls Juel »Kalthuset«. Hans Broder, Baron Jens Juel køb te en Gaard og en Halvgaard og Juristen Caspar Bartolin en Helgaard i selve H o llænderbyen , hvor ogsaa Gehejmeraad M ichael W ib e , Frederik IV ’s Opdrager bosatte sig. D e unge Prinsesser, der 1 6 6 2 var i en A lder fra 8 - 1 7 Aar, fik dog kun faa Aar G læde af Lystgaarden; thi de b lev a llerede tid lig t bo r tg iftede . Efter at den yngste, Prinsesse U lrikke Eleonora, 13- Aar gammel i 167^ var b lev e t tro lov e t m ed Svenske­ kongen Karl XI, havde man ikke m ere særlig Brug for Gaarden. T id efter anden var den b levet b eny tte t af Hoffets Gæster eller de høje Herskaber som en H v ilestation før Indtoget i Hovedstaden; en Overgang b lev Gaardenforpagtet ud som »Lystherberg«. H erude tog saaledes Aaret efter Griffenfelds Fald 1 6 7 6 hans foretrukne Elskerinde Magdalene Sibylle Gersdorff Opho ld . Da Lystherberget atter b lev nedlagt faa Aar efter, og »be tte M alene« havde fundet m ege t Behag i Om g ivelserne, flyttede hun lid t læ n ­ gere ned i A llégade i Huset hos den » lystige N e lle « , der stod i høj Gunst hos Christian V. Da Prinsesse U lrikke Eleonora 1 6 8 0 b lev g ift, b lev Gaarden overdraget Prinsesser­ nes niaarige N evø , Kronprins Frederik, den senere Frederik IV. Lystgaarden kaldtes herefter Prinsens Gaard og b lev ind re tte t til en passende Bolig for den unge Kongesøn . D en ene Halvdel af den sydlige Fløj, hvor nu Haveselskabets Bygning ligger, blev efterhaanden ombygget til e t m ege t om ta lt Fuglehus. 1689 b lev der ind re tte t en Fasanhave m ed dertil kny ttet Gaard. Fra Højen i Fasanhaven kunde man omkring Aar 1690 tæ lle 23- Landsbykirker, hv ilk et v iser, hvor jævn Egnen var m od N ord , V est og Sydvest. D er b lev endvidere opført e t lille Menageri, der langt ned i det attende Aarhundrede b lev opre tho ld t som et fast T ilbehør i Frederiksberg Have. Prinsens Gaard paa Prinsens Amager, som Byen nu undertiden benæ vn tes, maatte im id lertid hyppigt istandsæ ttes, og da Kronprinsen i 169£ ægtede den m eck lenborgske Prinsesse Louise, b lev der foretaget større Forandringer. Lystgaarden var og b lev dog for beskeden som Bolig for det unge Kronprinspar. Kronprinsen omgikkes derfor stadig m ed Planer om at bygge et Slot paa Bakkens Top m ed dertil hørende Haveanlæg efter de pragtfulde Forb illeder, han havde set i Ud landet. Udv ik lingen i H o llænd er ­ byen skulde fremskynde Ud førelsen af disse Planer. Opførelsen af Prinsessernes Gaard havde m ed ført, at N y Ho llænderby havde faaet en særlig Tiltrækning. Ikke alene havde de kongelige Herskaber m egen Moro af H o l­ lændernes ejendomm elige Skikke ved Fastelavn m ed R ingridning og Tøndeslagning paa Rendebanen, Runddelen , m en det hænd te, at de kongelige selv iførte sig Amager­ dragter og kørte ud til Gaarden i Bøndervogne til Tonerne af V io liner og Sækkepiber.

I 2