S_Forskønnelsen_1937

Allerede tidligt i Christian den Fjerdes Tid var hele Karré’en mellem 1Iclligaandskirken og det nuværende Graabrodre Torv taget i Brug som Tugthus. Tugthuset havde ligget et Par Aar i Farvergade, saa blev det flyttet her hen i 1606. Anstalten var efter den Tids Forhold meget for« nuftigt indrettet. Der var en Mængde Fagmænd, der var ansat som Lærere for de unge Mennesker, som blev indsat i Anstalten. Der blev ogsaa for« færdiget allehaande Ting, især Toj, Klæde og Tovværk; det var en yderst nyttig Indretning. Kongen blev imidlertid opmærksom paa, at de stakkels forældreløse Born, der var sat ind i An« stalten, siden hen stadig væk tik at hore, at de var Tugthuslemmer, og derfor bestemte Kongen, at Anstalten skulde deles i et Tugthus og et Børnehus, og der blev beskikket en Foged, som skulde holde Øje med, at alting gik ordentligt og retfærdigt til. De Grunde, som horte til denne Anstalt, og som nu vedkommer Graabrodre Torv, er altsaa hele Flusrækken i Flugt med Lovstræde, Torvets Gadenumre fra 1 til 21; det var Grunde, som i endnu ældre Tid havde tilhort Knud Urne og Fru Anne Basse. Fra Begravelseskapellet ved Flelligaandskirken førte et smalt Stræde hen til Torvet omtrent ved Gadenummer 17. Det fremspringende Parti, Numrene 1 til 11, var en 75 Alen lang Bindingsværksbygning, hvori der arbejdede Silkevævere. Den historisk bekendte Dina Vinhofer's Stedfader var jo Silkevæver her i Børnehuset. Der blev ogsaa vævet Lærred i denne Bygning; det var den Slags, som i „Eras« mus Montanus“ kaldes Klosterlærred.

men man ved, at der var en meget stor Sal, som blev brugt til vigtige Moder og Forsamlinger; her blev for Eksempel de kongelige Retterting holdt. 1 denne samme Sal blev der sluttet en Fred meb lem Valdemar Atterdag og I lansestederne, det var 1346. Salen blev ogsaa Vidne til Christian den Andens ydmyge Undskyldning til en Biskop, som han havde lagt sig ud med. Men Klosteret og det Liv, der levedes herinde, blev brat og voldsomt forbi under Revolten i 1330. Det blev droje Dage for de Munke, som kom til at bære det Had og Raseri, som Borgerne havde sparet sammen gennem lange Tider. En Episode i Graabrodre Torvs Historie var nu til Ende, og der begyndte en ny. Gennem et lille Hundrede Aar efter Klosterets Nedlæggelse benyttede man dels noget af det gamle og dels byggede man nye I luse paa Tomten. Omkring 1620, altsaa paa Christian den Fjerdes Tid, eje* des det store Kompleks af en driftig Købmand, som hed Johan Braem; han havde tjent sin Fors mue ved nordlandsk Handel og Fiskeri. Af denne Mand kobte Corfitz Ulfeldt Gaarden i 1637. UF feldt ejede mange Gaarde omkring i Landet, og han havde i Stilhed faaet samlet sig saa meget Gods og Rigdom, at det er som et Æventvr at læse om. f Aaret efter Christian den Fjerdes Død, i 1649, lod Ulfeldt sin Gaard paa Graa« brødre Torv fuldstændig ombygge, og den blev ef« ter Tidens Forhold en overordentlig prægtig ResF dens. Det er jo godt kendt, hvorledes det siden hen kom til at gaa Corfitz Ulfeldt. I 1663 afsagde Højesteret den Dom over ham, at en af hans Gaarde, nemlig den her i København, skulde ned* brydes, og siden skulde der paa Tomten af Gaar« den opstilles en Pyramide, som med indhugget

Skrift meddelte Samtid og Eftertid, hvorfor der var gaaet saaledes frem imod ham. Et Aars Tid efter blev der paa Pladsen opstillet en slank Pyra« mide med Indskrift paa Fodstyk« ket, og hele dette Arrangement stod loftet tilvejrs paa Granittrin. Dette Stenmonument blev en Del odelagt under Ildebranden 1728, men det blev igen delvis fornyet og saa stillet op igen, og forst for netop I lundrede Aar siden blev det fjernet fra Torvet. Pyramiden er nu opstillet i Nationalmuseets Monumentgaard.

1728 gik hele Kvarteret til Grunde, det laa jo midt i Flamme« havet. Et Par Aar efter var det genopbygget, og næsten hele 1lus­ rækken med de første ulige Numre staar den Dag i Dag, som det blev opført dengang. Af Holbergs Ko­ medier faar man at vide, at der paa Graabrodre Torv, som den­ gang hed Ulfeldts Plads, var op« stillet to Træmære, altsaa to Eks« emplarer af det kendte Straffered- skab Træhesten, og der var ogsaa Udlejning af Portechaiser, det nød­ vendige Befordringsmiddel i Paryk« kernes og Fiskebensskørternes Tid.

3 6