S_Forskønnelsen_1937

Saa kom Ildebranden 1795, den sparede Graa« brodre Torv; men faa Aar efter, under Bombar« dementet i 1807 blev der odelagt 8 af Torvets I luse. Fra mange af de brandlidte kom der Bøn« skrivelser til Magistraten om Hjælp til Genop« forelse. Men nu kunde man tage Husene i Rækkefølge, og nævne lidt af den Historie, der knytter sig til vedkommende Hus. Vi begynder ved Nummer 1, Hjørnet af Niels Hemmingsensgadc. Det smukke Firefags«Hus har Spidsgavl mod Niels Hemmingsensgade og en kraftigt profileret Kvistgavl ud mod Torvet. Over Gadedøren er der indmuret en Stentavle af den Slags, der saa hyppigt blev opsat efter Ildebranden 1728. Tav« len her bærer Indskriften:

slutsomhed i Februarnatten 1659, da Svenskerne forsøgte at storme Hovedstaden. Da hendes Mand gik til Volds for at indtage sin Post, svøbte hun sit spæde Barn godt ind i Uldklude og satte det saa alene hen i en Krog, saa satte hun vældige Kedler fulde af Beg og Tjære over Ilden, og da de kom i Kog, fik hun sine Piger til at hjælpe sig med at bære det grusomme Vaaben paa lange Stager op paa Volden, hvor hendes Mand stod Vagt. Da Svenskerne ved Nattetid forsøgte at rende Storm mod Volden hældte hun saa det ko« gende Tjære ned over dem. 1lun havde paa den Maade sin store Del i det tilbageslaacde Angreb. Nr. 11 er det store gule I lus, der danner et Hjørne inde paa selve Torvet. I luset gemmer endnu i sit Murværk betydelige Rester fra ækl« gammel Tid, fra dengang Husrækken herfra og hen til Klosterstræde horte med til Klosterkom« pleksct, selvom det laa udenfor selve Klosterfir« kanten. Kort efter Reformationen boede den bekendte Bogprenter Jlans Vingaard her, og efter ham boede her en anden bekendt Bogtrykker Lauritz Benedict. 1619 beboes Stedet af kongelig Maje« stæts Møntmester Johan Post. 1623 overtog Tugt« huset Ejendommen og brugte den til Fængsel, men kort d id efter blev den indrettet til at være Tugthusets Kirke. Man har ment, at de gamle Hvælvinger i Kælderen skulde være selve Fange« kælderen fra Tugthusets Tid, men endskønt det hele ser meget ejendommeligt og romantisk ud, er det vist blot en særlig solid Undermuring for en Skorsten, der er gaaet op gennem Bygningen. lÉ li DENFORSTE^ / 'STEEFT -W ' ' 'AÍEGHAVERLAGT r ' HV 0 RFQRÍECSiGERHERNlÅK ''HVAD ÍLDENHARFORTÆKT , HARGUDiGENBÉSKiÆRT, : — ' c f

Den forste Steen jeg haver lagt I Ivorfor jeg siger Herren Tak

Hvad Ilden har fortæret Har Gud igen beskjæret Anno 1732.

1 hvert af Tavlens Hjørner er der desuden ind« hugget en pyntelig Blomst i et rundt Felt. Nr. 3 er ogsaa et kant Firefags«Hus med Kvist« gavl; det var her Johan Herman Wessel boede dengang han skrev „Kærlighed uden Strømper“, men han har boet her temmelig længe, for han flyttede ind kort efter, at han var blevet Student. For faa Aar siden blev der paa Facaden af Hu« set indsat en Tavle med en Indskrift, der fortæl« ler om Wessels Tilknytning til Huset, foruden Indskriften er der paa Tavlen en morsom Deko« ration med to Englebørn. Det hele er modelleret af Billedhuggeren Stæhr«Nielsen. Det var i Kælderen til dette Flus, at der en« gang blev sat et Skilt op med den endnu huskede Ordlyd: „Her er den rigtige gamle Sæbekælder, hvor de rigtige gamle Sæbekælderfolk bor . — Skiltet blev naturligvis sat op for at imodegaa en anmassende Konkurrence fra en nyere Sæbe« kælder. Nr. 5 har en smuk rundbuet Gadedør med en yderst elegant, konsolformet Slutsten. Man har imidlertid ikke megen Glæde af denne fine Arki« tektur, idet den er næsten dækket med moderne Skilteflader. Det var her i dette Flus, at Niels Nielsen, Pram« mand, boede. Det var hans Kone, som udmær« kede sig ved et storartet Mod og en kraftig Be«

A = å 7 3 2

mwnam*v.r<5¡KS=3mm

F>V-| . n a

«ni

IldebrandssSten paa Graabrødre Torv.