S_Forskønnelsen_1937

( l i r a a h r ø d i ^ T o r v ¡ ¡ c i i i i o h i 2 0 0 A a r . A f Peter Linde. Graabrødre Torv har altid været omfattet mcd Tnters esse af Foreningen. Saaledes blev Facaderne i 1904 ved

gelium om den fuldkomne Fattigdom kunde naa til alle, og omsider kom de helt her op til Dan* mark. De havde travet hele Vejen fra det fjerne Land, hvor Druer modnedes under en hedere Sol i en mildere Luft. De trodsede alt for at forkynde ogsaa til det danske Folk Velsignelsen ved den fuldkomne frivillige Fattigdom. Det var som sagt i Valdemar Sejr’s Dage, og Krøniken fortæller, at Kongen og Klerus og det hele Folk tog imod de pjaltede, forasede Frem* mede med den allerstørste Velvilje og Kærlighed. Det Sted, som blev udset til Anlæggelse af Klo* sterbolig for Franeiscanerne her i København, laa omtrent midt i Staden, og en Strimmel Jord gav Adgang til Stranden, dér, hvor Læderstræde se* nere blev anlagt, og det betød jo meget, at der kunde hentes Sild og Fisk fra Baadene, især i Fastetiden. Det var en rig Dame, en Datter af Jakob Suneson, som finaneierede hele Klosteran* lægget, hun hed Fru Ingerd af Regenstein. Fra forste Færd er Bygningerne vel blevet opfort som et firlænget Kompleks af Bindings* værk, og alt som Tiderne gik, er det saa stadig blevet ombygget og udvidet, især vel nok efter Lybækkernes haarde Fremfærd 1248. Saa har Kobenhavns Indvaanere gennem 300 Aar været fortrolige med dette Kloster og dets Beboere, Klosterfolkene gik omkring ved Godt* folks Dore og tiggede sig alt muligt sammen i den Sæk eller Pose, de bar over Skulderen. Saa virkede de jo ogsaa som Sjælesorgere og Skrifte* fædre, og det er velkendt, at Torben Oxe blev fulgt til Retterstedet af Munke her fra Graa* brødre Kloster. Om selve Klosterbygningerne er det ikke til at sige ret meget, de forsvandt for 300 Aar siden;

Samarbejde mellem Grundejerne og Foreningens Bcstv* relse malet efter Forslag af daværende Medlem af Be* styrelsen Malerens Jens Møller*Jensen, og Skiltene ud* fort efter Forslag af samme og Arkitekt P. V. Jensen* Klint. Farverne fra dengang præger endnu Torvet, men med Skiltene staar det slojt til. Maattc Grundejerne atter finde hinanden i enigt Samarbejde, saaledes at dette m orsomm e Torv langt frem i Tiden maatte bevare sit historiske Særpræg. Og hermed giver vi Ordet til Konservator Peter Linde. D et lille, kønne Graabrødre Torv, som ligger saa stilfærdigt og hyggeligt hen midt i det gamle København, har en Historie, som det nok er værd at efterforske og fordybe sig i. Historien om Graabrodre Torv begynder helt langt tilbage i ]raldemar Sejr's Tid, og det er langt borte her fra Danmark, den begynder, nemlig nede i en lille By paa Skrænten af Montesubasios ved den urn* briske Slette i Provinsen Perugia. I denne lille italienske Bjærgby, boede der engang en meget rig og derfor ogsaa meget anset Klædehandler, som havde en Son, der hed Francesco. Samme unge Mand blev naturligvis fint og forkælet op* draget, for han skulde jo med Tiden overtage Familiens Rigdom og om muligt forøge den til sine Born og Borneborn. Men det kom til at gaa helt anderledes. Fran* eeseo brod paa eengang pludselig af, lagde sin Pib værelse aldeles om, gik hjemmefra og tog sine Ejendele med sig og solgte det altsammen, og Pengene, han fik for Tingene, delte han ud til de Fattige i Byen, saa at han pludselig stod der, som den allerfattigste af dem allesammen. Ret beset havde Francesco jo bare handlet paa sin Religions Vegne, og paa hele Kristenhedens Vegne, og hans Eksempel paavirkede mange, loste bundne Tanker og uklare Dromme. Det, der lige straks havde set ud som noget forvirret og nar* agtigt, en Gestus, uden Mening og uden Hensigt, det blev til en Bevægelse, der fik Verdensbetyd* ning, det blev en Vækkelse af Ægthed og Inder* lighed, det blev et Skel mellem Tidsaldre, et Ven* depunkt i Aandslivet af storste Værdi for baade Litteratur og Billedkunst. Francesco sendte sine Disciple ud blandt Menneskene femat hans Evan* Red.

FORSKØNNELSEN, X X V . Aarg. 1942, Nr. 4