S_Forskønnelsen_1937

I H L s i t G i r s i o i i r i i ( i l l l l e r * I e v H

o m k

Den 22. Juni, Kl. 19, samledes en Del af For; eningens Medlemmer ved Vestsiden af Utterslev Mose for under Ledelse af Stadsgartner G. Berg ; mann at foretage en Rundtur i Mosen. Det var en lun og skon Sommeraften, hvor hele det storslaaede Anlæg rigtig kom til sin Ret. Stadsgartneren fortalte om Naturparkens Tilbli; ven og om dens Beboere — Fuglene —, der lever og yngler derude, og om de meget betydelige Summer, Naturparken har kostet i sit Anlæg og fremtidig vil koste Københavns Kommune i Ved; ligeholdelse. Ligeledes fik man forklaret, hvor; ledes Mosen indgaar som et Led i Hovedstadens „grønne Omraader“, idet den bliver Udgangs; punktet for den „grønne Vej“, der fra Floved; vangens Forlængelse tværs over Mosen skal fort; sætte op imod Hareskovene. Parken er nu i alt væsentligt færdig fra An; lægets Side; Hovedindtrykket af den er stor; slaaet og betagende, og den er en Berigelse for København i det helt store Format. Selvfølgelig er den især en Gevinst for de relativt faa lykke; lige Mennesker, der er dens umiddelbare Naboer, men ogsaa Byens øvrige Beboere vil vide at værd; sætte den Skønhed og ejendommelige Natur, som der her er rig Lejlighed til at betragte, og som i I Tilknytning til Foredraget „MIDDELALDER; MINDER I KØBENHAVN“, som Magister Chr. Axel Jensen i Foraaret holdt for Forenin; gens Medlemmer, havde Foreningen arrangeret en Besigtigelse af Ruinerne under Christiansborg Slot Sondag den 27. September, hvortil 152 Med; lemmer gav Møde. Grundet paa de for Tiden lidt vanskelige stedlige Adgangsforhold varede Entréen lovlig længe, men Medlemmerne var taal; modige og Besøget var Ventetiden værd. Desværre blev Medlemmerne opdelt i 3 Flold, saaledes at kun den mindste Del hørte Forman; den, Greve Eigil Knuths Ord ved Afslutningen af Besøget. Formanden udtalte bl. a., at naar For; eningen havde taget disse historiske Stilvandrin; ger og Foredrag op, var det ikke blot af Interesse for tidligere Perioders Arkitektur, men i Erken; delse af, at Kendskabet til denne maatte danne det naturlige Grundlag for Forstaaelse og Vur; dering af den nyere Tids Arkitektur. K u f n e r n e m i d e r C l i r t s t i a i i A h o r g ' » S l o t .

Kraft af det fortrinlige Sti; og Vejanlæg er let tilgængelig for alle. At det ved et Anlæg af Dimensioner som Ut; terslev Mose er vanskeligt at stille alle tilfreds, viste nogle Indvendinger, som fremsattes under Turen og senere ved Kaffebordet fra Medlem; mer, der er Naboer til Naturparken. De gjaldt forskellige Enkeltheder, især visse Beplantninger, der formentes med Tiden at ville forstyrre den vide Udsigt udover Baglandet mod Nordvest. Kommunen, der med sit storstilede Fremsyn har sikret Natur;Parken som saadan, vil dog sikkert selv være paa Vagt overfor eventuelle Farer af denne Art; som Mosen i Dag præsenterer sig, synes de endvidere ikke større, end at man ro- ligt kan overlade Sporgsmaalet til Fremtiden og Stadsgartnerens Okse, om Træerne i de plantede Grupper hist og her skulde gro for stærkt op. Efter Turen samledes man til et fornøjeligt Kaffebord i Emdruplund Kro, ved hvilket For; manden for Propaganda;Udvalget, Landsretssag; forer Hj. Hess^Petersen, under stærkt Bifald tak; kede Stadsgartneren for hans interessante Fore; visning og gennem ham Kobenhavns Kommune for det smukke og storladne Anlæg. Torsdag den 29. Oktober holdt Magister Otto Norn Foredrag for Foreningens Medlemmer om Christian lV’s København. Magister Norn forstod at levendegøre Kongens Bygværker og forte Til; hørerne gennem Københavns gamle Gader og standsede saa her, saa der og fortalte om et Flus eller et større Bygningsværk, som Chr. IV havde beriget sin Hovedstad med. Man maa beklage, at det største af dem alle, Set. Annæ Rotunda aldrig blev fuldfort men nedrevet efter Krigene, da Riget manglede Midler til Færdiggørelsen. Magister Norn viste ikke alene Kongen som Ska; beren af smukke Bygningsværker, men fortalte om hans Byplanarbejder, der viser os Kongen som den første egentlige Byplanlægger i København, hvil; ket ikke er almen kendt. Gennem en Række udmærkede, gamle Stik og Tegninger blev Foredraget illustreret, og aktuelle Paralleller til Nutiden manglede ikke. C l i r i s l i a n I V s K w l i e n l i a v i h

i l

D e t t e N u m m e r e r u d s e n d t

d e n 19. N o v e m b e r 1 942.