S_Forskønnelsen_1937

Kanalerne paa Christianshavn. Han anlagde og udgravede Kanaler, hvor vi nu fylder dem op! Bebyggelserne, der opstod de paagældende Steder: Børsen, de 6 Sostre, Husene i Strandgade og Overgaderne blev allesammen Bygninger, der havde Relation til Handelslivet, Sejlladsen til de fjærne Kolonier: Ostindien, Vestindien og senere Færoerne, Island og Grønland. De store Opfyldninger, som lukkede Byen ude fra Soen og gjorde den til en Brostens* og Asfaltorken, kom forst helt op til vore egne Dage, da man dog skulde have kunnet forvente Forud; seenhed, og da Tekniken ellers nok skulde have kunnet stø tte den. Endnu i 1856 — som det ses af det her gengivne Fugleperspektiv — er Grund; trækkene i den oprindelige Naturplacering, Byen paa Oer, bevaret. Netop dette Perspektiv peger saa fristende hen paa en Tanke, der ofte melder sig for den, der betragter et Københavnskort: Havde det ikke været noksaa fremsynet og stor; slaaet, om man i Stedet for at indsnævre og ud; fylde den eene maritime Trafikaare, vi besidder, havde etableret en ny ved at uddybe „Søerne“ og sætte dem i Forbindelse med Havet mod Nord og Syd (som det delvis var Tilfældet, da de indgik i horsvarsanlægget under Københavns Belejring)? Tænk, hvilken Balance i Byens Bebyggelse, Liv og Trafik, det vilde have frembragt, hvilke rige Muligheder i enhver Henseende. Som Frugten deraf kunde man ogsaa have høstet store æste; thiske Gevinster: Undgaaelse af Overbelastning og Ødelæggelse af den gamle Bydel, som nu maa bære al Foretagsomhed og Raseringslyst, og Af; hjælpning af den Kedsommelighed og det Død; vande, der præger Rosenvænget, Østerbros og Nørrebros haabløse Sidegader, fordi Frihavnens Spærregitter satte dem i Fængsel. Frihavnen kom i Halvfemserne og afskar Kø; benhavns naturlige Udsyn til Sundet mod Nord. Man gjorde dengang Vrøvl over, at den laa saa langt fra Byen, men den burde have ligget meget længere øg vel et andet Sted. Den fik som sagt ikke blot æstetiske Følger, men Trafikforhold Øg Liv i Østerb ros gamle Strandkvarterer blev for senere Slægter ødelagt. Alle de mange Gader, som tidligere førte Befolkningen til Stranden, en;

der blindt, et af Byens friskeste Kvarterer fik lutter Baggader. Ogsaa Langelinie mistede meget af sin Skønhed og blev en kunstig Promenade, hvor Frihavnen ved nordre Toldbod begyndte at skyde sig frem med sit Fængselsgitter. Men Fri; havnen tog dog Sigte paa Søfarten; mærkeligere var de Opfyldninger, der i 1904 skete sydpaa ved Ostsiden af den gamle „Kalvebod S trand“, hvor der „indvandtes“ 570 Tdr. Land, som bebyggedes ikke med Fabriksanlæg eller Havnebygninger, men med Beboelseshuse — det store aandsforladte Kvarter bag Islands Brygge, hvis Gader bærer stolte Saganavne. Der siges, at fremmede Søfolk med Undren saa disse Beboelseshuse skyde frem langs Kajerne, ligesom de vel tidligere havde undret sig over lignende lidet sømæssige Frem; toninger i Havnegade. Vandarealerne var nu betydeligt formindskede baade i Nørd og Syd, og samtidig havde man gjort, hvad man kunde for at fylde Kanalerne op i Byens Hjærtc. Tidligt — i 1749 — var Kanalerne omkring Amalienborg i Bredgade, Toldbodgade øg Set. Annæ Plads blevet sløjfet, men disse Ka; naler havde ingen Forbindelse haft med Søen. Værre var den Aktion, som fulgte i 1860;erne: Først tilkastedes Holmens Kanal (Beg. af 1860), et Stykke af Christian IV.s Stadsgrav, som førte fra Børsen bagom Holmens Kirke forbi nuvæ; rende Landmandsbank op til Kongens Nytorv (Hallandsaas) og med Forlængelse i en anden Kanal i Peder Skramsgade afgrænsede hele Brc; mcrholm. 1866 sløjfedes Børskanalen i nuværende Slotsholmsgade, øg de følgende Aar 1867—68 op; fyldte man Tøjhushavnen mellem Tøjhusets øg Proviantgaardens Længer, hvor nu Biblioteks; haven er. Endnu eksisterer Gudskelov Nyhavn, som Christian den Femte i Fortsættelse af Bedste; faderens Storsyn lod Oberst Niels Rosenkrants udskære 1671—73, og man kan glæde sig over at se Skibe laste og losse ved dens Kajer tæt ind til Byens Centrum. Samtidig med Voldenes Fald kom Tilkastningen af Stadsgraven i 1870;erne, saaledes at der af disse Vandarealer kun er smaa Rudimenter til; bage i Parkerne. Ifølge Zachariaes Tidsskrift „Før og N u “ skal der samtidig med Befæstningsanlæg; 21