S_Forskønnelsen_1937

gets Nedlæggelse have været Planer om at kaste Slotsholmskanalen mellem Ilolmens Bro og Storm* broen til for at spare et nyt Bolværk, ja, der frem* sattes endogsaa Planer om at rasere hele Holmen og bebvgge den a la Ciammelholm. Saa pietetslose er vi vel ikke i Dag, men de sidste Par Aar har dog desværre set mange Projekter, der vilde frem* ture med den københavnske \ andudryddelseskrig. Den nve Knippelsbro tog en god Bid ai Kanalind; lobet og berøvede os de lange Rækker Oste*, Pære*, og Kartoffelskuder, som laa med deres brogede Sejl ved Borsgaden og gav et Stykke By* billede og en Kontakt med Søens Folk, vi holdt af, fordi de viste os Søstaden København levende endnu. Hvorfor kan de Skuder dog ikke komme tilbage igen nu, da den lave Gade giver saa ud; mærkede Betingelser for Handel u forstyrret af Færdslen over Broen? Det vilde være dobbelt kært som oplivende Moment foran den kedelige G ran itram pc. 1 Fjor vilde man skære yderligere bort af Ka* nalen ved Udfyldning til Fisketorv paa Havne; gadesiden, og nu er det Kanalstykket foran Slot; tet, man har forset sig paa med et Projekt, hvis Begrundelse ikke er mindre tragikomisk end den nævnte Begrundelse for P ro jek tet om at sløjfe Kanalen helt. For det første er der Plads at tage af paa selve den døde Del af Pladsen foran Slottet, og for det andet — og det er langt væsentligere —- burde man snart forstaa, at de fleste trafikale Problemers Afhjælpning i København før eller senere kræver een Ping gennemført: Sporvogne; nes Afskaffelse og Erstatning af Omnibiler, der ikke spærrer Færdslen, men glider smidigt ind i den. De mange Sporvognslinjers Snoninger gen; nem den gamle Bys snævre Gader er en Umulig; hed i moderne Færdsel, og Slotsholmen bag dens fire Broer som Krydsningspunkt for et U tal af Hovedlinjer er Umulighedens Triumf.. Det første, som Udviklingen efter Krigen vil kræve her; hjemme, er Sporvognenes hele eller delvise Af; losning af Omnibiler, og saa vil der være rigelig Plads paa Slotsholmen baade uden at man fylder op i Kanalen og uden at man flytter Frederik den Syvende. I Rom skete Overgangen fra Sporvogne til Biler paa en eneste Nat.

dens Perspektiver bagud og fremad i Tiden. Fire Meter her og fire Meter der, — Kanalerne er meget nær ved at være ufarbare øg umulige at navigere i allerede; tilsidst har man kun et Par Rendestene tilbage, og der kan saa komme det Bystyre, som dækker de unyttige Rendestene til, uden at der mere er Basis før at kunne protestere derimod. Langeliniepa vil Ionen som Storbyen Københavns eneste Spisested ved Sundet taler med svmbolsk 1ydelighed øm Tørlægningens Effektivitet øg Pro; blemets Alvor. Udenlandske 'Purister, søm kom; mer for at nyde Sommerferien i Byen ved Sundet og beundre de lyse Nætter, hvad byder vi dem? - et Logi paa Raadhuspladsen eller Vesterbros Passage og en Aften i I ivoli, altsammen midt i Asfaltmekanikken. Ikke et eneste Hotel ejer Kcv benhavn ved ]'andet , skønt der ellers er Grunde nok i 1lavnegade, ved Knippelsbro, Langebro øg i Svanemøllebugten. Selv vor saa lovpriste og skønne Amalienborg Plads med Kongens Residens har vi lukket ude fra Søen med et Gitter. Var det ikke en værdig Opgave nu at tage dette Gitter bort, saa Amalienborganlæggct kunde knyttes til Soen ved en smuk Trappe, hvor Lastbiler, Pakkas; ser og Skrammel veg Pladsen for Kongeskibets na; turlige Anlægssted. Og da vi nu har vendt os fra Fortidens Fejl til Fremtidens Drømme, saa skal jeg i Tilknytning til denne amalienborgske Nyordning udtale endnu et Onske, selvom det er et lille Sidespring fra I listo; rien øm Vandudryddelsen. For at fuldende Aksen fra den nye Tilgang til Pladsen fra Søen og op til Marmorkirken ser jeg i Aanden den danske Stat købe og nedrive de tø Beboelseshuse paa Frede; riksgades Nordside og opføre to Kolonaderækker mellem Amalienborgpalæernes Pavilloner øg tie to Palæer i Bredgade, det „Bernstorffske“ og det „Dehn’ske“. Først da vilde man have fuldendt Værket, søm blev begyndt i Tider, da man endnu forstod at lægge Byplan, og først da vilde man have gjort sin Skyldighed overfor en af de skøn; neste Pladser i Verden, der tillige bør kunne før; nemmes, søm det, den nu er og har saa gode Be; tingelser for at være: En søfarende Nations Kongebolig. Figil Knuth.

Da Foreningen til Hovedstaden s Forskønnelse før nylig gjorde Indsigelse mød Opførelsen af den p a a tænk te Lods* og 1lavnepolitistation paa nordre Toldbod, som vilde forstæ rke dennes Indelukning af Langeliniepromenaden, mødte man Gudskelov stor Imødekommenhed og Forstaaelse hos Havne; bestyrelsen, men under Forhandlingerne vmtedes der fra anden Side om, at en saadan Protest var Hysteri. Den skildrede Udvikling viser dog tyde; ligt, hvordan Langelinie er det sidste lille Aande; hul, hvorfra den nu millionstore Bys Indbyggere i Fred og Ro kan opfriske halvglemte Minder om, at København er beliggende ved Sundet. Lad dem, der taler om Hysteri blot betænke, at Langelinie; pavillonen er Københavns eneste Restauration ved Vand e t — lyder det ikke utroligt — og at man skal helt ud til Bellevue, før man finder den næste.

Var det p rojekterede Lodshus blevet opfort, kunde man i 1 raad med 'Traditionerne have al Grund til at frygte, at kommende Ilavnebestyrelser med mindre Forstaaelse end den nuværende engang gav sig til at forlænge nordre Toldbods Kaj med det knugende G itte r hen foran Pavillonen. Lad øs i Stedet haabe, man bliver saa tidsforstaaende, at man fjærner dette Bur og indlemmer den brede Mole i Anlægget, som slet ikke vilde blive for stort eller smukt af den Grund. De tø Dampere, som lægger til ved Kajen, maatte der nøk kunne skaffes Plads til andetsteds. Søm ved Lodsstationen saadan vil det ved Spørgsmaalet om de 4 Meters Udfyldning i Slots; holmskanalen foran Kirken se ud søm en Bagatel, naar man kun re tte r Opmærksomheden paa den cne, aktuelle Kendsgerning og ikke ser Sagen med

2 3

2 2