S_Forskønnelsen_1937

O m k r i n g ' e t l l a r y r e t l i e t a a r i i . Af Landsretssagforer Hj. Hess^Petersen.

F or nylig fremkom i Dagspressen et Projekt om Opførelse af et Margrethe-Taarn som et N o r ­ dens Vartegn. T a a rn e t skulde opforcs efter cn efterladt Tegning af Grundtvigskirkens Bygmester, afdøde A rk itek t P. V. Jensen Klint og efter en Skitse, der findes afbildet over denne Artikel; det er p ro jek te re t c. 50 m højt og tænkt opfort i Dy re­ haven, eventuelt i Søndermarken. Planen har bl. a. været forelagt for den samlede Hovedstadspresse paa et Møde, og der er sta rte t en Indsamling til Tilvejebringelse af de til dens Udførelse nødven ­ dige Midler; første Bidrag, Kr. 5000, er allerede tegnet! Det kan vel saaledes fastslaas, at det ikke drejer sig om blot løse Tanker, men at man staar overfor noget, der faretruende nærmer sig Reali­ teter. N a a r jeg siger faretruende, er dermed min egen Indstilling til Projektet givet; jeg finder det meget uheldigt og vilde betragte det som noget af en Ulykke, om det skulde blive gennemfort, og derfor ønsker jeg offentligt at opponere mod det, idet jeg opstiller folgende Hovedpunkter:

1. Hvad er det for en mærkelig Trang, vi Danske har til at ville bygge Ta a rn e ? Som Paddehatte gror de frem: Odinstaarn, Rollotaarn, Sjølunds- taarn, H immelbjcrgtaarn og E jer Baunehoj-Taarn. Vil vi gore os selv højere derved eller er det Ny s­ gerrigheden, der driver Væ r k e t? Den sidste til­ fredsstilles langt mere effektivt fra en Flyve­ maskine, og mcd Hensyn til det første, vil vist ikke selv ti T aarne gore det; tværtimod, de vil blot yderligere understrege vort Lands manglende P roportioner i Hø jden — som for ovrigt slet ikke er noget minus, naar man da tager Sensations- Brillerne af. „Ved Jorden at blive, det passer os b ed st“ er paa samme Tid en Kæmpe-Floskel og en dyb Sandhed. 2. Hvad er det, man vil rejse et Monument for? Kalmar-Unionen, som forenede Skandinavien un­ der een Krone. Hvor længe varede den, og var den lige saa stor og velset en Begivenhed set med norske og svenske Ø jne som med danske? Er den med andre O rd rigtigt tænk t som et Symbol for den fælles nordiske Tanke; den, der — lyrisk — dukker frem i Betegnelsen „Brødrefolkene ,

1 4