S_Forskønnelsen_1937

følelsesmæssigt i Skandinavers Glæde over at træffe hinanden udenlands og fole sig som en En­ hed i Modsætning til alle andre og — praktisk og faktisk — paa alle Dagligdagens Omraader: naar Politikere og Ju rister soger at ensarte de tre Lan­ des Love, naar Sprogforskere kæmper for at nærme Sprogene til hinanden eller dog at hindre dem i at fjerne sig fra hinanden, naar skandina­ viske Ingeniører slutter sig sammen om Kæmpe­ arbejder i det fremmede, naar skandinaviske Stu­ denter spiller Komedie for hinanden, naar No r­ den samles i fælles Sportsunioner o. s. v. o. s. v. Mon ikke de Monumenter, som Tiden saaledes sætter sig selv uden Tanke paa I lojde, Takker og Tinder, er af betydelig storre Værdi end dem, Men­ neskene bevidst bygger op af Sten, Cement, Jern og smukke O rd ? Hvad om man f. Eks. byggede et Dronning Margrethe-Institut ved Goteborg eller omkring Frederikshald i Norge som fælles Sprog-, Sæd- og Skik-Hojskole for de tre skandinaviske Folk, hvis Ungdom blandet sammen her paa kor­ tere eller længere Kursus kunde lære hinanden at kende for Alvor. Eller en Margrethe-Union mel­ lem samtlige skandinaviske Forlæggere om den Idé: ingen Oversæ ttelse fra det ene skandinaviske Rigssprog til det andet, kædet sammen med skan­ dinaviske Sprogkursus i alle tre skandinaviske Radio’er og tvungen skandinavisk Undervisning i Skoler, Højskoler, Arbejdsløshedsskoler o. s. v. Saadant vilde paa længere Sigt aabne Grænser og fjerne Skranker af Betydning langt henover og udover et Margrethe-Taarn i Dyrehaven eller paa Valby Bakke. Hvad er det saa for et Taarn, man vil rejse? —Ja, venligst betragt Skitsen. Er Ordet „A ttrap “ for s tæ rk t? Jeg synes det ikke; min Tanke blev i hvert Fald ved forste Blik fort hen paa Borgene i min Barndoms Dukketeater. Taarnet angives at skulle bygges af tilhuggede Rullesten(l) som tre forbundne Stammer; indeni skal der være Plads til to Stentrapper og en Elevator. Stammerne bli­ ver altsaa fra deres forste Kim hule, og det samme gælder det hele Arrangement; det er og bliver hult og forlorent lige fra Sokkel til Krone og ind­ befattet Indskriften, der lyder saaledes: „Mar­ grethe, Wa ldemars Dotter, Dronning, forenede Nordens trende Riger 1397, Danmark, Norge og Sverige“. Den er muligvis helt eller delvis citeret fra et eller andet middelalderligt Dokument, men den lyder skruet og sær i et moderne Øre og paa et Mindesmærke af i Dag. 3.

4. Saa er der Hensynet til den afdøde Mester, Arkitekt Jensen Klint. Ja, netop af 1 Iensvn til ham bor Planen skrinlægges jo for jo hellere. Jen ­ sen Klints Skitse angives at være fra 1904—05 (og er stærkt præget deraf!), men yderligere er i Dags­ pressen oplyst, at Sagen senere — i 1911 — af Jensen Klint har været tillagt overordentlig stor Betydning, idet han i et Brev fra dette Aar bl. a. skriver om Monumentet: „ . . . . jeg anser det for mit eget Hovedværk; derfor maa jeg kæmpe til det yderste . . . . “. Jeg ved ikke, om Jensen Klint paa den Tid allerede havde undfanget Idéen til Grundtvigskirken; dybere inde i den resultatrige Realisation af denne Idé har han i hvert Fald ikke været, og da forst Kirken er flyttet fra Planernes til Realiteternes Verden, er det i Arbejdet for den, han gaar op med Liv og Sjæl. Det er den, Grundtvigs­ kirken, der bliver hans Livsværk. Hvorvidt han ogsaa fra Tid til anden har taget Taarn-ldeen op igen, ved jeg ikke, men da det ikke har været op­ lyst, vil jeg være tilbøjelig til at tro, at Jensen Klint selv forlængst har set, at det ikke var det døde Margrethe-Taarn, men den levende Grundt- vigskirke, der skulde blive hans Hovedværk, og derfor har indstillet enhver Kamp for Taarnet. Jeg har som ung Sagførerfuldmægtig været i For­ bindelse med ham i en Sag angaaende en af ham foretaget Gibsafstøbning af en Detail fra Kirken, der var kommet paa urette Hænder; det var da aldeles aabenbart, at Grundtvigskirken var hans et og alt. Men iøvrigt er man jo oftest en daarlig Dommer i egen Sag, og det afgørende er slet ikke, hvad Jensen Klint mente (speeielt i 1911!) om hele dette Sporgsmaal, men hvad hans Samtid og Efter­ tid mente og mener, og da bliver der slet ikke Tale om noget Valg, men om enstemmig Kaaring — af Grundtvigskirken, ikke blot som Jensen Klints, men som en hel Tidsperiodes Hovedværk. Hvad jeg her har anført af Kritik mod Mar- grethe-Taarns-Forslaget, maa ikke ses som Kritik af Jensen Klint, men kun som Kritik af et enkelt svagt, tidspræget Arbejde af denne, som en Efter­ tid vil tage op under tidsmæssige og tekniske Vrang-Forudsætninger. Jensen Klint har skabt sin Tid og sin By, ja gennem Kirkens Navn sit Land et Vartegn synligt til Søs i Miles Afstand og ikke blot faktisk, men arkitektonisk ragende saa højt op i Danmarks Himmel, som Menneskeværk nu engang kan naa. Han har vist, at han mestrede den helt store Stil; skal vi saa ikke lade ham hvile — og leve — i denne. Hj. Hess-Petersen.

1 5