S_Forskønnelsen_1937

Det kan nævnes, at Stadsarkitekten veti Regule­ ringen af T rafikforholdene i 1931 forst foreslog at beplante den store I leile med to Rækker klippede Linde omkring et Areal, hvor Blomstertorvet, som blev foreslaaet ved samme Lejlighed, skulde have været. Tanken var blandt andet at tage Konse­ kvensen af og netop understrege et Forhold, som næppe er til at komme helt udenom, og som sædvanlig opfattes som en Skavank, nemlig at Pladsen - af Korehanen mellem Frederiksberg- gade og Ve sterb rogade — er delt i to Dele af for­ skellig Karakter, den forholdsvis stille Raadhus- side og den af Trafikgader omgivne store I Ielle. Man foretrak dog den Form for Beplantning, som nu findes, og som ogsaa blev foreslaaet af Stads­ arkitekten, fordi man onskede at bevare Karakte­ ren af samlet Plads. Men det sidste Forslag inde­ holdt en lille, men nok ikke helt betydningslos De­ talje, som blev udeladt ved Udforelsen, maaskc fordi man befrygtede, at den vilde svække Karak­ teren af samlet Plads: et Par Trægrupper i Næ r­ heden af Korebanen mellem Frederiksberggade og Vesterbrogade, som maaske kunde have givet Billedet af Raadhuset, set fra I (ellen, en Charme og Dybde, som nu mangler. Med I lensyn til Beplantning kan tolgende Sporgmaal være nærliggende: Skal man prove at opnaa en Virkning ved Hjælp af flere T ræe r ude paa Pladsen? Eventuelt en vir­ kelig kraftig Virkning med store T ræer? Skal man ikke, især hvis væsentlig Forbedring med I lensyn til Form og Ramme ikke opnaas, give Pladsen alt, hvad den som stæ rk t befærdet By­ plads kan bære af Beplantning, for at Manglerne dog kan mildnes og Pladsen blive saa venlig som muligt. Med Kun stvæ rker burde Platisen efter manges Opfattelse være noget bedre forsynet. Man vil gerne smykke den med Springbrønde e. 1. og Øgsaa gerne benytte dens Betydning og centrale Beliggenhed til ved Opstilling af et Monument for cn særlig fremragende og fortjenstfuld Mand at give ham den Ære, der tilkommer ham for hans Indsats, og samtidig fastslaa den Ære, der tilkom­ mer Nationen eller Byen for at have fostret ham, og endelig har der ogsaa været fremsat Forslag om at forsøge at hæve Pladsen op i et højere Plan ved at gore den til Bærer af et helt storslaaet Monumentanlæg med Væ rker af flere Kunstnere.

I denne Forbindelse kan sporges: Hvis Pladsen iovrigt ikke ændres væsentligt, kan den saa reddes ved Hjælp af et storslaaet Monumentanlæg, og kan den bære et saadant Anlæg? Og med Hensyn til de mindre storslaaede Mu­ ligheder; skal man ikke vente lidt og se? Skulde det ikke kunne tænkes, at der, veti Hjælp af en­ kelte Kunstværker, eventuelt samarbejdet med Beplantning, kan fremkomme et Resultat, som baade kan kaste et forsonende Skær over en util­ fredsstillende foreløbig Tilstand og indgaa smukt i en bedre endelig Helhed? Et Forhold, som synes at have vakt Misfornøjelse, saalænge Pladsen har bestaaet, og om hvis Rime­ lighed selv dets Skaber, Martin Nyrop, skal have tvivlet, er, at Pladsen nærmest Raadhuset, Mu s­ lingeskallen, er hul. Det omtales almindeligt som besværligt, grimt og medvirkende til, at denne Del af Pladsen er forholdsvis død. Det er blevet an ­ ført, at Muslingeskallen tager Fodfæstet fra Raad­ huset, men dog ogsaa, at den bidrager til at gore Raadhuset anseligt. Borgmester P. J. Pedersen har engang sagt, at han havde stor Lyst til at ændre Forholdet, men manglede tlet fornødne Mod. Her kan f. Eks. sporges: Er Muslingeskallen til Gavn eller Skade for V irk­ ningen af Raadhuset? Har den oversete eller for lidt paaagtede Fordele? Vil Opfyldning af den med­ føre, at der bliver „Balance“ i Livet paa Raadhus- pladsen? Hvis ikke, skal man saa hellere bevare den, som den er? Kan man ikke faa Stemningen opklaret saa vidt, at man kan se, om der er noget at være bange for? Naar man skal overveje, hvad der er at gore ved Raadhuspladsen, kan man naturligvis ikke nøjes med at behandle dens Problemer stykkevis ud fra sin Opfattelse paa de enkelte Omraader, man maa tillige vurdere dem i Forhold til hinanden utl fra sin Sans for og Forstaaelse af, hvad der er væsent­ ligt, rimeligt og gennemførligt, eventuelt herunder tilpasse de forskellige Krav efter hinanden. Forst ved denne sammenfattende Bedømmelse, og saa iovrigt naturligvis ved at tage Fantasien, sin egen eller andres, til Hjælp, kan man finde ud af, hvil­ ken Slags Løsning man vil hælde til, om det vil være noget i Retning af Kejserens nye Klæder (med behagelig eller ubehagelig Overraskelse), Colum­ bus’ Æg, Augias’ Stald eller den gordiske Knude. Curt Bie.

1 3