S_FørOgNu_Supplement2

den. B r y g h u s e t paa dette Sted var en selvstændig Bygning, men forøvrigt synes hele den nordlige Tværfløj at have været et Sammensurium af hele og lappede Bygninger lige til B ib lio t e k e t opførtes. Saavel Tøjhuset som Proviantgaarden udstyredes over Midterpartierne med Sandstensudsmykninger. Tøjhusbygningen stod færdig i 1604 og blev straks taget i Brug. Som et ydre Tegn paa, at Arbejdet her nu kunde gaa ind i en daglig Gænge, fik Stenhuggeren Lambert Meyer Ordre til i 1605 at udhugge en Solskive, der opstilledes i Tøjhusgaarden. Samtidig med Bygningen af Proviantgaarden paabegyndtes Ud­ gravningen af H a v n en , T ø jh u s g r a v e n som den senere kaldtes,

endte sydligst med en underlig skraat siddende Gavl. Desuden rummer den den Ejendommelighed, at T r a p p e ta a r n e t, der svarer paa det nærmeste til Tøjhusets, ikke staar lige ud for dette, men er bygget en Del nærmere Nordgavlen end dette. Denne Mærkelighed virker ret ejendommeligt, naar man be­ tænker, at det saa ganske utvivlsomt har været Christian IV’s Mening, at de to Bygningers Nordender skulde forbindes med en tredie Bygning (saaledes som det tildels skete senere hen, da F r e d e r ik III o p fø r te d e t k o n g e lig e B ib lio t e k og K u n st­ k am m e re t her). Beviserne for denne Paastand har man tidligere ment at se i Tøjhuset, hvis massive 3,5 Meter tykke Mur Nord

G alejbygning, fot. ca. 1890. Side 342).

H vælvingerne i Christian IV’s (Se Teksten

for Trappetaarnet er erstattet af en tynd Skalmur ind mod den senere opførte T ilb y g n in g , der hidtil fejlagtig er blevet kaldt den Harsdorffske (se senere). Dette Forhold vil nedenfor blive gjort til Genstand for en udførlig Omtale; men at Nordfløjen allerede fra første Færd var projekteret kan endnu ses af den Omstændighed, at begge Trappetaarnene, der altsaa maatte være tænkt som Hjørnetaarne i Bygningssammenstødene, er affladet paa Nordsiden. Hvornaar denne Plan, som Christian IV aldrig fik gennemført, er blevet opgivet, er umuligt at sige; men det kan se ud, som om den er blevet udsat paa ubestemt Tid allerede da Bernt Petersen tog fat paa Proviantgaarden, og det til Trods for, at man for at kunne fuldføre de nye Bygninger havde maattet nedrive nogle ældre Provianthuse, der kom til at ligge i Vejen for deres Nordgavle. Proviantgaardens nederste Etage var ligesom Tøjhusets over­ hvælvet og dens Etageinddeling nogenlunde den samme. Kilderne til dens Bygningshistorie er imidlertid en Del ringere end til Tøj­ husets. Man har tidligere antaget, at der til Proviantgaarden var knyttet en nordlig Tværfløj, hvori der var indrettet Bryggeri. Dette er imidlertid blevet modbevist ved Undersøgelser i Grun-

og som nu er den smukke lille B ib lio te k s h a v e . Arbejdet her­ med udførtes af Graver i København M e lc h io r S p a n g e n b e r g . Af hans Kontrakt skal som et Kuriosum anføres, at han person­ lig for Arbejdet skulde oppebære en Løn af 1800 Daler, 1 Pd. Rug, 1 Pd. Byg og en Tønde Smør. Havnen fik et Areal paa en god halv Hektar. Dybden var godt 4 Meter, og rundt om den gravedes en Grøft til Nedsættelse af de Kampesten, som skulde bære Kajmuren ind mod Bygningerne. Oven paa denne Mur byggedes en Murstensmur, der førtes op i Højde med Profilremmen paa Tøjhuset. I hver Side, altsaa mod Tøjhuset og mod Proviantgaarden, indsattes en „Vandport“, gen­ nem hvilken Losningen og Ladningen af Skibene kunde ske. Fra Havnen gravedes gennem to ud mod Stranden nedsatte Stenpiller en Kanal paa c. 124 Meters Længde og i samme Dybde som selve Havnen. Endnu manglede altsaa de to Bygninger, der skulde lukke af ud mod Vandet. I 1604 begyndte Bygmester J o s e f W a tz ie n paa „D et s ø n d e r s te H u s“ eller Galejbygningen. Det blev byg­ get ud fra Proviantgaardens Sydende og med sin Sydmur i Flugt med dennes Sydgavl. Det bestod i sin oprindeligste Skik-